Kompagnistræde 21 betegnes som lidt af en ulykkesfugl. Den har nemlig haft brand. Ikke bare én gang. Men hele tre gange.
Ejendommen Kompagnistræde 21, som blev opført som bryggergård i 1730, ligger på hjørnet af Kompagnistræde og Knabrostræde. Bryggergården ligger netop der, hvor branden standsede i 1795, hvilket er overraskende let at afkode på ejendommens facade.
Branden ændrer byen
At branden i 1795 standsede ved denne ejendom, kommer til udtryk ved, at bryggergården ikke har det karakteristiske afskårne hjørne, som blev et krav efter branden. Det afskårne hjørne var et tiltag, som skulle sikre, at brandvognene i fremtiden lettere kunne komme forbi. Det er derudover blevet et tydeligt kendetegn for hjørnebygninger efter 1795, som for eksempel på de tre bygninger mellem Kompagnistræde og Knabrostræde.
Selvom bryggergården ikke blev udsat for brandens hærgen i 1795, betyder det ikke, at ejendommen har været fuldstændig forskånet for ulykker. Siden ejendommen blev opført i 1730 efter Københavns første store bybrand, er den blevet ramt af ikke bare én, men to mindre brande, i henholdsvis 1967 og i 1985. Men heldigvis har brandene ikke gjort større skader, end at vi i dag fortsat kan nyde synet af den gamle bryggergård.
Fem bygninger - én ejendom
Hjørnehuset og dertilhørende sidehus blev opført af murermester Lars Erichsen og tømrermester Olle Nicolaisen for brygger Otto Lerche. Ejendommen erstattede fem bygninger, som var brændt ned under bybranden i 1728. Nogle årtier senere blev forhuset mod Knabrostræde tilføjet, og i 1741 kom også baghuset til. Samlet udgør ejendommen en traditionel bebyggelsesstruktur, hvor hjørnehus, forhus, sidehus og baghus omkranser et gårdrum med adgang gennem porten. Porten blev tidligere brugt til gennemkørsel i forbindelse med fragt af varer til og fra side- og baghuse, og den var derfor et vigtigt led i denne bebyggelsesstruktur.
Et ildebrandshus
Det såkaldte ”Ildebrandshus” er en slags typehus, som blev påbudt efter bybranden i 1728 og ejendommen Kompagnistræde 21 er et klassisk eksempel på netop dét. Et kendetegn er blandt andet, at ildebrandshuse ofte er bygget i grundmur mod gaden og bindingsværk mod gården. Det er også er tilfældet for denne ejendom.
Netop denne bygningsstil var nemlig et af de krav, som overlandbygmester Johan Cornelius Krieger opstillede efter branden. Kravene til husene blev dog senere lempet, fordi folk ikke havde råd til at opfylde dem, og grundmurskravet blev først et reelt påbud efter branden i 1795. Men det oplæg, som overlandbygmesteren havde udarbejdet, betød alligevel, at de nye borgerhuse i perioden efter branden fik et ret ens udtryk. Ejendommens facade er - ligesom det er tilfældet med mange andre ildebrandshuse i København - kendetegnet ved sin brede gavlkvist og sin nøgterne barokke stil, hvor de dekorative elementer glimter ved sit fravær.
Læs mere om historiske ejendomme og bybrande
Ejendomme
Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?
Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.