Landemærket 3-5 i København K

Afvandingsgrøft, bygrænse og ildebrand – historien om Landemærket

Oprindeligt var strækningen Landemærket en del af Byens Rende. Det var en grøft, som ledte overflade- og afløbsvand ud af byen. Renden førte vand blandet med byens skidt og møg fra de højereliggende dele af byen ud til stranden. Det overflødige vand blev fra Nørregade afledt gennem Skidenstræde (nu Krystalgade), til Landemærket og derpå mod syd ca. ud for det nuværende Suhmsgade. Derfra løb vandet mod Store Regnegade.  Sidst i 1400-tallet var rendens funktion som afvandingsledning udspillet, og en række smalle stræder opstod i stedet – herunder Landemærket.

Landemærket betyder ”grænsen for et landområde”, og navnet nævnes for første gang i 1581. Navnet hentyder formentlig til, hvordan denne strækning i 1500-tallet markerede grænsen mellem byen og de sidste ubebyggede grunde inden for voldene. I 1600-årene udviklede kvarteret sig lidt efter lidt til et fattigkvarter med mange mennesker på meget lidt plads.

I elementernes vold

I 1727 klagede beboerne i Springgade over, at de ved regn og tøbrud ofte var generet af vandflod. De ansøgte om, at der måtte laves en tillukket rendesten i Landemærket, så vandet kunne få fald mod Gothersgade. Beboerne i Springgade og Landemærket fik dog hurtigt noget andet at tænke på. D. 20. oktober 1728 udbrød Københavns første store bybrand. Ilden opstod i Vester kvarter og bredte sig hastigt i stormen. Den næste dag nåede branden Købmagergade og arbejdede sig i løbet af aftenen ned gennem Landemærket. Her tog flammerne ihærdigt fat og ikke et hus blev skånet.

Katastrofe betyder vendepunkt

Branden lagde halvdelen af byen øde, og efter branden gik et stort genopbygningsarbejde i gang. Derudover blev der flere steder også foretaget nogle byplanmæssige ændringer.

Branden lagde halvdelen af byen øde, og efter branden gik et stort genopbygningsarbejde i gang. Derudover blev der flere steder også foretaget nogle byplanmæssige ændringer. Skidenstræde og Landemærket blev udpeget som en af de nye hovedgader, der skulle have en bredde på 24 alen, og en let krumning mod øst blev rettet ud. De 24 alen er den bredde som Landemærket stadig har i dag. På Landemærkets nordside (hvor bl.a. nr. 3-5 ligger) lå der før branden små huse af meget regulær og ensartet størrelse. Efter branden blev mange af husene lagt sammen to og to.

Opfinderen Valdemar Poulsens fødehjem

I en lejlighed i ejendommen Landemærket 3 boede parret Rebekka Magdelene og Jonas Poulsen i slutningen af 1800-tallet. De fik d. 23. november 1869 en søn, de kaldte for Valdemar. Som dreng morede Valdemar Poulsen sig med at udføre forsøg med elektrostatiske apparater og induktionsapparater, og i skolen interesserede han sig næsten kun for fagene fysik, kemi og tegning. Derfor var det ikke ligefrem overraskende, at han som voksen kom til at beskæftige sig med teknik. Men at han ligefrem skulle ende med at udvikle et helt nyt apparat – det kunne man ikke have spået om.

I 1893 blev Valdemar Poulsen som 24-årig ansat som ingeniørassistent ved Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, og inden længe blev han leder af telefonselskabets fejlafdeling.  I 1898 opfandt han et apparat, kaldet Telegrafonen, der kunne optage, gemme og gengive lyd. Telegrafonen er en videreudvikling af Edisons mekaniske 'lydmaskine' Fonografen, og den er forløberen for båndoptageren.

Bygningens særpræg

Landemærket 3 er et stort gråpudset hus med hvidmalede dannebrogsvinduer. Ejendommen blev opført i 1750 og er bygget over ni fag i fem etager. Landemærket 5 er 100 år yngre. Det er et forholdsvis smalt firetagers hus, hvor vinduerne på både første- og andensalen udgøres af to store brede fag og et smalt. Tredjesalen er derimod på fem fag og derefter kommer en kvistetage på tre fag. Ejendommens facade er gråpudset ligesom naboejendommen nr. 3, hvilket skaber et slægtskab mellem de to bygninger.

Ejendomshistorier

Jeudans ejendomme i København

Kunne du tænke dig at blive klogere på historien bag nogle af Københavns ejendomme?

Læs historierne

Ejendomme

Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?

Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.

Søg efter lejemål