Det kan siges på mange måder. Det at strenge sig an. At løfte sig over det middelmådige. Vi kalder det at gøre sig umage. Det er at se vores forskellighed som en styrke og vores passion som et krav. For det er vores umage, der hos Jeudan holder os sammen. At vi ved, hvornår noget er i vatter, og hvornår det er fyraften. Hvilket loft, der skal kærtegnes med mårhår, og hvilket der skal ned med et koben. At der er orden i tingene.
Og lige nu søger vi din umage.
Umage søges
Vi har dejligt travlt med at gøre os umage i Jeudan - med at passe på vores ejendomme, kunder og hinanden - så vi har tit brug for dygtige, nye kollegaer. Fra specialister, servicefolk og håndværkere til konsulenter, projektledere og funktionærer. Vi har nemlig mange forskellige jobfunktioner indenfor administration, udlejning og vedligehold af kontorer, butikker og boliger, samt økonomi, projektledelse og kommunikation. Så måske er der også noget for dig?
Vi leder efter dig med stærke kompetencer, gode samarbejdsevner og højt humør. Dig, der tænker skarpt - og gerne nyt - men også gerne gør dig umage.
Alle ansøgninger skal sendes gennem vores HR-system. Dette gælder både opslåede stillinger og uopfordrede ansøgninger.
Uopfordret ansøgning og jobagent
Vi ansætter løbende, så hvis du ikke kan finde din drømmestilling lige nu, og du er typen, der både fagligt og personligt kan bidrage med lidt ud over det sædvanlige, så hører vi meget gerne fra dig. Send os en uopfordret ansøgning og dit CV, så kigger vi på det. Alle henvendelser bliver naturligvis behandlet fortroligt.
Du kan også tilmelde dig vores jobagent. Opret dig som bruger og vælg de fagområder, der interesserer dig, så kontakter vi dig, når der er stillinger, der matcher din profil.
Bliv endnu klogere på, hvordan det er at arbejde i Jeudan
Læs mere om rollen som kontoransat, håndværker, praktikant, studerende og elev i Jeudan.
Et solidt fundament af ordentlighed, ansvarlighed og tilgængelighed
Du bliver en del af en københavnsk virksomhed bygget på et solidt fundament af ordentlighed, ansvarlighed, tilgængelighed – og en stor kærlighed til de gamle, klassiske ejendomme i Hovedstadsområdet.
Hvert år investerer vi et større trecifret millionbeløb i at vedligeholde, istandsætte og forbedre vores mere end 200 ejendomme, fordelt i det centrale København og på Frederiksberg. Vi ser det som et vigtigt samfundsansvar – og en stor ære – at være med til at bevare vores fælles kulturarv og sikre, at de klassiske ejendomme fremstår velholdte og anvendelige langt ind i fremtiden. Det er vigtigt for os at bidrage til, at hovedstaden er pulserende og fyldt med liv og udvikling, samtidig med at den ser pæn, vedligeholdt og ordentlig ud.
Vi synes med andre ord, at det forpligter at være en af de største. Også når det gælder om at bidrage til samfundet.
Job & karriere
Rekrutteringsproces i Jeudan
Vi sætter pris på hver eneste ansøgning, og vi lægger os i selen for, at alle skal føle, at de får en god og fair behandling hele vejen igennem vores rekrutteringsproces. Vil du vide mere om rekrutteringsprocessen i Jeudan?
Har du spørgsmål til Jeudans HR-afdeling?
Hvis du har spørgsmål til Jeudans HR-afdeling, kan du stille dem her, og vi vil snarest vende retur til dig. Du er også velkommen til at kontakte Jeudans HR-afdeling på telefon. Ansøgninger skal sendes via vores HR-system og kan ikke sendes via formularen.
Kontakt Jeudans HR-afdeling direkte på
7010 6070Job & karriere
Voksenlærling i Jeudan
En læreplads med tillid og ansvar. ”Jeg synes, det har været et rigtig godt sted at være. Der er tid til at lære og til at lave tingene ordentligt. Og det er spændende, fordi vi arbejder på historiske ældre bygninger. Så der er mindre metervare.”