Sankt Annæ Plads 13

Ejendommen Sankt Annæ Plads 13 blev opført i 1751 for Geheimråd William August von der Osten. Arkitekten bag ejendommen er ukendt, men der spekuleres dog i, om det kan have været bygmesteren Philip de Lange. Von der Osten solgte ved offentlig auktion palæet til handelsmanden Peter Vanino i 1764, og palæet havde i resten af 1700-tallet en række forskellige ejere. I 1826 købte Frederik d. 6. palæet og herefter flyttede hans nære slægtning prins Wilhelm af Hessen-Kassel ind – det er pga. af ham, at palæet er blevet kaldt Prins Wilhelms Palæ. 

Koleraen i København – Sankt Annæ hospital

I 1853 brød koleraen ud i København. Da man ikke kunne nøjes med at oprette koleraafsnit på de eksisterende hospitaler, blev der også åbnet flere midlertidige hospitaler, som udelukkende var til kolerapatienter. På dette tidspunkt var prins Wilhelm flyttet ud af denne ejendom, og et af de midlertidige kolerahospitaler blev oprettet her. I slutningen af juli år 1853 havde man i alt 8 hospitaler rundt om i byen, som kun var beregnet til kolerapatienter.

Sankt Annæ Plads

Efter koleraepidemien blev palæet brugt som fattigvæsenets skole og hospital. I 1877 blev ejendommen købt af restauratør Lars Larsen, som etablerede ”Larsens Lokaler”. På grund af dette blev palæet en overgang i folkemunde kaldt ”Prins Larsens Palæ”.

Sankt Annæ Plads har sit navn efter et kapel, der i middelalderen lå nord for pladsen. Inden Sankt Annæ Plads blev grundlagt i 1700-tallet løb der en kanal, som blev kaldt Sankt Annæ Grav. Det var viet til jomfru Marias mor Sankt Annæ. Pladsen blev tidligere kaldt Garnisionspladsen, fordi Garnisions Kirke ligger her. Ved pladsen lå i slutningen af 1700-tallet den ene af Københavns tre hestemøller. Den var ejet af kongen og malede fortrinsvis malt til byens bryggerier.

Arkitektur

Ejendommen Sankt Annæ Plads 13 er et bevaret eksempel på et rokokopalæ. Frederiksstadens rokokobyggerier er inspireret af datidens tendenser i Frankrig, der havde stor indflydelse på dansk arkitektur og kultur i midten af 1700-tallet.

Facadens rokokoudtryk er karakteriseret ved en taktfast facadekomposition med et ulige antal fag.

Ejendommen repræsenterer denne stilperiode, selvom den store ombygning i 1921 har ændret både facaden og dele af det indre. Facadens rokokoudtryk er karakteriseret ved en taktfast facadekomposition med et ulige antal fag. De vandrette gesimser og friser har både en dekorativ og en kompositorisk funktion, da de skaber en visuel balance i den meget brede bygning.

Nobelprismodtager Niels Finsen

Læge og forsker Niels R. Findsen boede i sin studietid her i palæet. Han har bidraget til lægevidenskaben med sin opdagelse af lysets helbredende virkning på tuberkulose. Han modtog i 1903 nobelprisen i medicin for sin enestående forskning og behandling med ultraviolet lys, og han var dermed den første danske læge som modtog den prestigefulde pris.

I dag er der bl.a. indrettet kontorhotel i den smukke ejendom.

Læs mere om de stemningsfulde gader i fortidens København

Ejendomshistorie

Farvergade 2-8: En farverig gade - bogstaveligt talt

Ejendomshistorie

Fiolstræde 1: Da København fik et Latinerkvarter

Ejendomshistorier

Tilbage til oversigten over ejendomshistorier

Ejendomme

Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?

Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.

Søg efter lejemål