Nikolaj Plads 25 i København K

Når man ankommer til Nikolaj Plads, har man måske lige netop forladt Kongens Nytorv eller Højbro Plads. I modsætning dertil vil Nikolaj Plads formentlig forekomme bemærkelsesværdigt rolig. Om det er på grund af den begrænsede trafik eller fordi kirken, som udgør pladsens centrum, skaber en særlig atmosfære omkring sig, det er svært at sætte en finger på. Men pladsen, som ejendommen Nikolaj Plads 25 ligger ud til, er uden tvivl et særligt opholdssted i det område, som nok må betragtes, som det mest centrale København.

Sognepræstens gård – det forrige Nikolaj Plads 25

Nikolaj Kirke har ikke bare indflydelse på pladsens karakter som offentligt rum i byen, den har også haft indflydelse på de funktioner, som har ligget i ejendommene ud til pladsen. Der hvor ejendommen Nikolaj Plads 25 ligger i dag, har før i tiden ligget en gård, som har fungeret som embedsbolig tilknyttet Nikolaj Kirke. Her har bl.a. sognepræst og salmedigter, provst Iver Brinck boet med sin familie. Iver Brinck døde i 1728, men hans hustru Sophia Seidelin blev boende i sognepræstens gård med sine fem børn, en karl og fire tjenestepiger.

De klassicistiske facader er kendetegnet ved sine enkle principper og beskedne dekoration.

Gården brændte i 1795, ligesom resten af bygningerne ved Nikolaj Plads inklusiv kirken. Ejendommene omkring kirken blev genopbygget de efterfølgende år, og kvarteret er et godt eksempel på tidens klassicistiske huse. De klassicistiske facader er kendetegnet ved sine enkle principper og beskedne dekoration. Efter branden i 1795 blev Sankt Nikolaj ikke længere brugt som kirke og ejendommen Nikolaj Plads 25 skulle efter sin genopbygning derfor heller ikke fungere som dertilhørende embedsbolig. 

Et af byens arbejdshuse

Det genopbyggede Nikolaj Plads 25 blev i 1796 overdraget til Nicolai Sogns Pleye Commission til indretning af et arbejdshus. I København fandtes der i alt fem arbejdshuse. Foruden Nikolajs var der Vor Frues-, Trinitatis-, Holmens- og Frelserens arbejdshus, hvor fattiglemmer kunne få husly og mad. Nikolaj Arbejdshus var ligesom Vor Frues- og Trinitatis arbejdshus særligt henvendt til kvinder, og tilsammen kunne de tre institutioner rumme 350 mennesker. Nikolaj Plads 25 fungerede som arbejdshus frem til 1892, hvor beboerne overflyttedes til det nye Almindelig Hospital på Nørre Alle.

Ejendommen blev efterfølgende indrettet til alderdomshjem for både mænd og kvinder, som ikke var i stand til at bo i deres eget hjem. Det samme skete med Frelserens Arbejdshus og de eksisterede begge til 1901, da et nyt alderdomshjem var blevet opført i Guldbergsgade, hvortil beboerne blev overført. Ejendommen Nikolaj Plads 25 kom derefter i privateje.

Fra kirkegård til slagterboder

Indtil branden i 1795 var der kirkegård på pladsen rundt om Nikolaj Kirke. Efter branden blev pladsen i stedet til en handelsplads fyldt med boder hvorfra, der blev solgt alle slags varer men særligt kød og andre fødevarer.

I 1845 blev der på initiativ fra arkitekten P.C. Hagemann opført mere permanente slagterboder – et trelænget kompleks, som i folkemunde, kom til at gå under navnet ”Maven”. Slagterboderne er for længst forsvundet fra pladsen og i dag er det ikke Nikolaj Plads, du skal komme til for at købe kød eller andre fødevarer. Til gengæld er der meget andet at komme efter – god stemning, butikker, restauranter og selvfølgelig kirken, som i dag bliver brugt som kunsthal under navnet Nikolaj Kunsthal.

Læs mere om hovedstadens historiske pladser

Ejendomshistorie

Oslo Plads: Et velhaverkvarter på det flade forland

Ejendomshistorie

Højbro Plads 21: En karismatisk hjørnebygning fra 1795

Ejendomshistorier

Tilbage til alle ejendomshistorier

Ejendomme

Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?

Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.

Søg efter lejemål