Kompagnistræde 20

I denne gade lavede man efter branden i 1795 tiltag, som skulle sikre at brandvognene i fremtiden lettere kunne komme omkring hjørnerne i de smalle gader. Det er blot et af de kendetegn, som gør ejendommen til repræsentant for denne periodes Københavnske borgerhuse.

Kompagnistræde 20 og Knabrostræde 18 blev opført i 1796 for brygger Andreas Lalle. Ejendommen er opført i en tid hvor klassicismen var den fremherskende byggestil, hvilket også er tydeligt at se på facaderne. Det gælder f.eks. den vertikale opdeling med rytmen fem fag, et fag, fem fag, et fag af den del af facaden, som vender ud mod Kompagnistræde. Derudover er facaderne udsmykket med nedtonede dekorative elementer som den profilerede kordongesims og frontispicerne over flere af vinduerne.   

Strædet

Kompagnistræde danner sammen med Læderstræde et gadeforløb, som i daglig tale bliver kaldt for ”Strædet”. Strædet og det omkringliggende område er en del af Københavns middelalderby og er et af de ældste områder i København.

Indtil 1520’erne lå kystlinjen langs det gadeforløb, som i dag udgøres af Strædet, og derfor måtte datidens beboerne bygge diger, for ikke at få vand ind i husene. Strædet er heldigvis tørt i dag – ellers havde det nok heller ikke været en af Københavneres foretrukne gader.

De store brande

Området er generelt præget af bebyggelser fra tiden efter de store brande i 1728 og 1795. Branden i 1795 startede på Gammelholm og bredte sig de efterfølgende tre dage i den sydlige del af den gamle by. Branden i 1795 standsede der, hvor Kompagnistræde og Knabrostræde krydser, altså netop der hvor denne ejendom er placeret. Det er uvist om ejendommen blev opført på baggrund af, at den foregående var blevet skadet under branden, eller blot som følge af, at mange ejendomme i byen på dette tidspunkt blev erstattet med nye og mere brandsikre bygninger.

Eftervirkninger og tiltag

På samme måde som der efter branden i 1728 blev udviklet en form for typehus, kom der efter branden i 1795 nye standardtegninger. Efter branden i 1728 blev der foreslået flere forebyggende tiltag mod brand, bl.a. at genopbygningen af huse i København skulle ske i sten, men det blev af økonomiske årsager ikke gennemført. Så først efter branden i 1795, kom der et reelt påbud om grundmur. De afskårne hjørner og påbuddet om grundmur var nogle af de første forebyggende tiltag, Danmark tog på brandområdet, og de to bybrande ændrede i det hele taget danskernes syn på behovet for regulering og forebyggelse af brand.  

Avisen i væggen

Selv mere end 200 år efter opførslen af ejendommen, kan man opdage nye finurligheder.

Det var netop hvad vi gjorde under renoveringen af Kompagnistræde 20. Bag lag af både farverige klinker fra restaurant RizRaz og rester af træpaneler, fandt vi et fascinerende isoleringsmateriale.

Midt i arbejdet tonede en noget medtaget avisside frem i det ene hjørne. Ved nærmere eftersyn kunne man læse om tilbud på 500.000 papirservietter, 1-kroners-kure mod influenza og dagens ”Bordtennis-Match” i Industriforeningen.

Det har vist sig at det lille hjørne er side 6 af Politiken fra 16. januar 1927.

Se avissiden som vi fandt den i væggen og hvordan den har set ud, da den blev udgivet for 96 år siden, nedenfor.

• Skærmbillede fra Politikens arkiv. (1927, 16. januar). Side 6, Politiken, 1. sektion. https://e-avis.politiken.dk/p/politiken/16-01-1927/r/4/6-7/2669/851839

Fortsæt rejsen gennem fortidens København

Ejendomshistorie

Nikolaj Plads: Fra slagterboder til hyggeligt byliv

Ejendomshistorie

Holbergsgade: Bombningen af ØK’s hovedkvarter

Ejendomshistorier

Tilbage til alle ejendomshistorier

Ejendomme

Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?

Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.

Søg efter lejemål