Denne ejendom er i sig selv noget særligt – men endnu mere interessant er den, når man kigger på den sammenhæng, den indgår i. Frederiksgade 7 er en del af en større bebyggelse omkring Marmorkirken. Arkitekten Ferdinand Meldahls overordnede idé med Marmorkirken og dens omgivelser er tydelig aflæselig i ejendommenes udtryk.
Europæisk historicisme
Ejendommen Frederiksgade 7 blev opført i 1875-1885. Den fremstår sammen med nr. 9 som én helstøbt bygning, og nr. 5 og nr. 11 fremstår som tilhørende sidefløje. Samme opbygning findes i ejendommene på den anden side af Marmorkirken. Hele pladsen omkring kirken er unikt i sit udtryk og viser Meldahls tilhørsforhold til den europæiske historicisme. Ejendommens pudsede facade med de mange udsmykninger i græsk/romersk stil holder sig skarpt til tidens stilperiode.
De anvendte materialer i både det indre og det ydre er kendetegnende for tidens arkitektur. I forbindelse med industrialiseringens fremmarch i Europa, blev nye materialer opfundet. Blandt andet portlandcement og støbejern, og opførslen af etagebyggerier blev billigere og hurtigere. Dekorationerne på facaden på Frederiksgade 7 blev masseproduceret i Tyskland af portlandcement og fragtet til Danmark, hvilket gjorde den overdådige facade billigere at bygge.
Relationen mellem denne ejendom og Marmorkirken er stærkere end som så. Sammen med andre af de omkringliggende ejendomme, var Frederiksgade 7 nemlig med til at finansiere færdiggørelsen af Marmorkirken. Denne historie starter med, at bankmanden C.F. Tietgen i 1870’erne køber en ruin. Ruinen var begyndelsen til Frederikskirken (Marmorkirken), hvor grundstenen til byggeriet var blevet lagt mere end 100 år forinden.
Den danske hofarkitekt Nicolai Eigtved påbegyndte byggeriet af kirken i 1749, og ved hans død fem år senere blev opgaven overdraget til den franske arkitekt J.H. Jardin. Men i 1771 blev byggeriet standset, fordi staten manglede penge.
Da Tietgen købte efterladenskaberne i 1870, gik han sammen med arkitekt Ferdinand Meldahl i gang med at få genopbygget Marmorkirken. Udover ruinen købte Tietgen også de tilhørende byggegrunde rundt om kirken – med undtagelse af den sydvestlige del af husrækken ud mod Store Kongensgade. For at finansiere byggeriet blev Meldahl i samarbejde med arkitekterne Emil Blichfeldt og Albert Jensen sat til at bebygge de omkringliggende grunde med beboelsesejendomme, som de efterfølgende kunne sælge til private købere. En af de ejendomme var Frederiksgade 7.
Tietgens ærgrelse
Frederiksgade blev anlagt således at den fulgte kirken i rundingen. Bygningerne blev trukket lettere tilbage og et lille stykke forhave blev anlagt foran. Bortset fra det sydlige hjørne af Frederiksgade/Store Kongensgade fremstår pladsen omkring Marmorkirken som en helhed. Det sydvestlige hjørne kaldes ”Tietgens ærgrelse”, da det ikke lykkedes ham at købe den eftertragtede grund.
Frederiksgade 7. (s.d.). Slots- og Kulturstyrelsen. Lokaliseret den 3. 11 2022 på https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=310237
Frederiksgade 7. Indenforvoldene. Lokaliseret d. 3.11.2022 på https://www.indenforvoldene.dk/frederiksgade-7
Lange, Ole., Fretton, Tony. & Kristensen, Peter Thule. (2010). Tietgens Ærgrelse. Realea.
Marmorkirken: Finansmanden færdiggjorde hvad Kongen ikke kunne. Dansk Arkitektur Center. Lokaliseret den 3.11.2022 på https://dac.dk/viden/arkitektur/marmorkirken/
Læs mere om historien bag vores mondæne ejendomme
Ejendomme
Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?
Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.