Bebyggelsen ved Søtorvet: En port til København

Borgerlig bebyggelse og en gammel kending

Det samlede bygningsanlæg er opført fra 1873 til 1876. I denne periode var især det borgerlige byggeri præget af de strømninger, der var moderne ude omkring i Europas storbyer. Det var ofte en overlæsset arkitektur i mange forskellige stilarter, hvoraf flere godt kunne optræde i én og samme facade.

Bygherren for de fire bygninger ved Søtorvet var Det Københavnske Byggeselskab, hvor Ferdinand Meldahl, arkitekten bag kvarterets byplan, også var medlem. Ferdinand Meldahl koncentrerede sig om anlæggets overordnede udformning, mens de to arkitekter Ferdinand Vilhelm Jensen og Vilhelm Petersen var ansvarlige for udformningen af kompleksets detaljer og opførelse. De var begge uddannede af Meldahl og præget af de samme strømninger.

Etageejendommene er opført som to sæt af tvillingebygninger – de to bygninger nærmest midteraksen (Frederiksborggade) spejler hinanden, og det samme gør de to af det samlede anlægs yderste bygninger. Bygningerne er et godt eksempel på tidens internationale historicisme. Historicismens etagehuse skulle være flotte og prangende, og det betød tage med tårne og spir, facader med rige dekorationer og pyntede yderdøre og trappeopgange. Ved Søtorvet findes måske de rigest udsmykkede etagehuse i København.

Med teatret i mente

Bygningerne på Søtorvet ligner til en vis grad teaterkulisser. Det har måske endda været Meldahls hensigt at iscenesætte livet i en rigtig europæisk storby. De fire ”renæssancepalæer” gav København en parisisk fornemmelse og fik byen til at ligne en rigtig metropol.

En af de store personligheder fra byens egentlige teater har boet i en lejlighed her ved Søtorvet. Skuespillerinden Johanne Luise Heiberg har boet i Gothersgade 160 (som ejes af Jeudan) på anden sal i lejligheden med balkonerne. Hun har beskrevet bygningerne således: ”prægtige store bygninger, med høje spidse taarne paa, ere nu byggede her omkring, især i maaneskin see de heel pragtfulde og romantiske ud. I min arbejdsstue har jeg to balconer ud til søen”.

Uden for voldene

De fire bygninger er en del af fortællingen om anlæggelsen af et helt nyt kvarter i København. Siden København fik sine første befæstninger i middelalderen, havde byen været spærret inde bag voldene, der satte klare rammer for byens vækst. Det var imidlertid ikke kun de fysiske volde, der begrænsede byens udvikling. Terrænet umiddelbart uden for voldene var i en lang periode underlagt en række bestemmelser. Bestemmelserne for det såkaldte demarkationsterræn begrænsede indtil midten af 1800-tallet byggeri af både boliger og industribygninger uden for voldene.

Københavns voldterræn blev frigivet til byggeri i løbet af 1850’erne og 1860’erne, og det åbnede et bredt buet område ud mod Søerne. Her blev anlagt et nyt kvarter, hvor Søtorvet blev et knudepunkt.

I modsætning til den ydre side af Søerne blev der her lavet en bebyggelsesplan, og efter godkendelsen i 1872 tog byggeriet af etageejendomme fart.

En herskabelig indgang til København

I mere end 150 år har Søtorvet dannet rammen om en smuk indgang til København. Her set fra Nørrebro - med Dronning Louises bro som bindeled.

Et stykke af Paris

Ferdinand Meldahl var arkitekten bag den overordnede plan og hovedanslaget til hele dette nye kvarter omkring de gamle volde. Kvarteret var inspireret af de bymæssige ændringer, som var sket i Paris i midten af 1800-tallet. Meldahl havde været otte måneder i Paris i 1857, og herfra bragte han inspiration med hjem. Indtrykkene fra de store boulevarder og samspillet mellem anlagte lineære gader, pladser og brede boulevarder, blev omsat til virkelighed i det københavnske projekt på demarkationsarealerne.

Ferdinand Meldahl tegnede en byplan, hvor han samlede de tre gader, Vendersgade, Frederiksborggade og Gothersgade i en symmetrisk afslutning, Søtorvet. Fordi de fire bygninger fremstår som et helstøbt anlæg, er de med til at samle de tre veje, der stråler ud fra Søtorvet. Bygningerne er på den måde med til at understrege byplanens princip.

Fra Søtorvet blev Frederiksborggade forlænget videre over søerne i en lige akse. Da den tidligere Peblinge Bro ikke lå lige i aksen, blev denne i 1887 erstattet af den nuværende Dronning Louises bro, som også var væsentligt bredere. Der blev med Dronning Louises bro dannet en visuel symmetri ved ankomsten fra Nørrebro. Der blev dermed også skabt et særligt samspil mellem broen og de fire bygninger på Søtorvet – et samspil, som gør det tydeligt at hele området er båret af en klar arkitektonisk idé.

Læs mere om historiske bygninger ved vand

Ejendomshistorie

Overgaden oven Vandet 8: Et smørhul ved kanalen

Ejendomshistorie

Gammel Strand 40: Duften af friskfanget fisk og byliv

Ejendomshistorier

Tilbage til alle ejendomshistorier

Ejendomme

Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?

Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.

Søg efter lejemål