Gå til hovedindhold

Ejendomme

Velkommen til dit butikslokale i Palægade

Charmerende rammer til dit nye butikslejemål.

palægade med biler foran

Her er charmerende rammer til din butik

Velkommen til Palægade. En lille sidegade til Bredgade – meget tæt på Kongens Nytorv – der rummer både historie, arkitektur, der er en dronning værdig, og formidable butikslejemål. Her kan vi i Palægade nu byde dig indenfor i eksponerede lokaler, der har noget nær en drømmebeliggenhed midt i Frederiksstadens pulserende liv.

Mulighederne er mange, og der er plads til, du kan drømme stort.

Se også vores særlige fordele når du lejer et butikslejemål hos Jeudan.

Indret din drømmebutik i Palægade i København K

Hvordan skal din butik se ud – og føles? Valget er dit, og vi hjælper dig gerne med indretningen af dit butikslejemål i København K. Selvom rammerne er herskabelige og historiske, har du rig mulighed for at sætte dit helt eget præg, så du lander det sted, der afspejler dine ønsker, din butikstype og dine ambitioner.  

Skal din butik ligge i Palægade, kan du komme på besøg i vores showroom. Det ligger blot et stenkast derfra i Bredgade. Her kan du blandt andet få inspiration til dit møbelvalg, hvilke farver og materialer, du skal bringe i spil og hvilken belysning, der passer til netop din butikstype og ikke mindst dine kunder.

Og det er blot nogle af de ting, vi kan hjælpe dig med her. Du får konkrete indretningsoplæg, som vi kan hjælpe dig med at føre dig ud i livet.

stuk og lampe i palægade

Få en butik midt i Frederiksstaden

Palægade har navn efter forlystelsesstedet, Palæhaven, som indtil omkring 1870 var samlingspunkt i området. Grunden til haven fik dét navn var, at den lå til Thotts Palæ på Kongens Nytorv.

Palæhaven have en særlig hofret: Stegte lammehoveder. Stedet lukkede i 1870, men inden da blev der holdt store fester, hvor haven var illumineret, og der blev opstillet en danseestrade. Haven lå, hvor Palægade går i dag, og gadens skrå forløb skyldes formentligt, at anlæggelsen af gaden fulgte de vinkler, haven havde. Gaden blev udstykket i slutningen af 1800-tallet.

Hofjuveler Michelsens forretning

På hjørnet af Palægade og Bredgade finder du Palægade 2-4, der er et klassisk eksempel på et historicistisk etagehus med en facade rig på dekorationer. Ejendommen blev opført i 1900.

Særligt værd at bemærke er den sammenslyngede drage, der hænger over indgangen på hjørnet. Med et stort hoved, en lang hals med en kam ned ad nakken og store vinger med kraftige svingfjer danner skulpturen et eventyrligt billede af en drage, der vogter over indgangen til Palægade 2. En indgang, som meget sigende fra ejendommens opførsel, udgjorde entréen til hofjuveler Michelsens butik.

Nu kan du i dit nye butikslokale bygge videre på historien.

Bestil en uforpligtende fremvisning i Palægade

Vi glæder os til at invitere indenfor i Palægade. Ring til os på 70106070, eller udfyld formularen herunder. Vi ringer dig efterfølgende op, så vi sammen kan finde den tid, der passer dig bedst.

Kontakt vores salgsafdeling direkte på

7010 6070
rikke og jacob i jeudan
smuk dør i palægade i københavn k
butikslejemål i københavn i Palægade - butiksudlejning

Ejendomme

Sammen om byens puls og det aktive butiksliv

I Jeudan vil vi gerne bidrage til et aktivt butiksliv. Derfor gør vi, hvad vi kan for at holde butikkerne flotte og tiltrække de selvstændige erhvervsdrivende ved at give jer nogle af markedets bedste vilkår. Søg herunder, og find et butikslejemål, der passer til dine drømme og behov.

Fandt du ikke det, du søgte? Skriv dig op, og få først besked om ledige lejemål.

Skriv mig op