I sommeren 2022 gik Jeudans dygtige håndværkere i gang med at restaurere 393 vinduer i det smukke Tietgens Hus på Børsgade 4. Det for at bevare bygningens sjæl, æstetik og historie – men i høj grad også fordi det er det mest bæredygtige.
Prægtig bankbygning
Tietgens Hus ligger på Børsgade 4-8 i indre København. En prægtig bygning, der åbnede som hovedsæde for Privatbanken i 1857. Privatbanken blev senere til det, vi i dag kender som Nordea. Bankens første direktør var C.F. Tietgen, en initiativrig herre med entreprenørblod brusende i årerne. Udover at være bankdirektør for Privatbanken iværksatte han en række store erhvervsprojekter, der siden hen har haft stor betydning for Danmark. Han betegnes derfor som en af landets største iværksættere. Og det er naturligvis ham, der har lagt navn til det imponerende Tietgens Hus, der fungerede som bank indtil 2000.
I dag er Tietgens Hus en kontorbygning langt udover sædvanlige. 7.400 kvadratmeter storhedstid med klassiske udsmykninger i barok- og renæssancestil og så de 393 smukke, sprossede vinduer.
Fokus på energieffektivitet
Jeudan har et stort fokus på genanvendelighed og at bevare ejendommenes æstetik, men der arbejdes også løbende med, at sikre energieffektivitet i de mange historiske ejendomme. Noget, der i øvrigt er kommet ekstra fokus på fra kundernes side i 2022, hvor energipriserne nåede et hidtil uset højt niveau. En god indikator for om vinduer kan holde i 100 år, er, at de allerede har holdt i 100 år. Den kvalitet som vinduerne i Tietgens Hus blev udført i i sin tid, kan være svær at finde i dag. Meget af det gode, solide træ kan slet ikke skaffes længere, og det særlige spejlskårne kernetræ, som blev brugt flittigt for mere end 100 år siden, er både stærkere og mere holdbar end de nyere alternativer. Marianne Roylund, som er afdelingschef i Jeudan Projekt, fortæller her om overvejelserne:
Når vi igangsætter en så stor renovering af vinduer, der allerede er mere end 150 år gamle, så handler det om miljøet. Det er tidskrævende og kræver faglig ekspertise og grundighed fra vores mange håndværkere, men renoveringer er, i langt de fleste tilfælde, en mere langtidsholdbar og bæredygtig løsning fremfor at rive ned og bygge, og bruge, nyt.
Lav U-værdi og god reduktion af trafikstøj
De klassiske, sprossede dannebrogsvinduer i Tietgen Hus har enkeltlagsglas og forsatsramme. Det lyder måske lidt med koldt med moderne ører, men faktisk har de en ganske lav U-værdi. U-værdien betegner, hvor godt en bygningsdel, som f.eks. et vindue, isolerer. Jo lavere værdi, desto bedre er isoleringsevnen.
Et dannebrogsvindue med enkeltlagsglas og forsatsramme med et enkelt lag energiglas, er f.eks. næsten lige så energieffektiv som nyere vinduer med 2-lags energiruder – og dobbelt så energieffektivt som ældre vinduer med termoruder. Samtidig dæmper et ældre vindue med forsatsvinduer trafikstøj med 42 decibel, mens et tilsvarende vindue med 2-lags termorude, reducerer støj med 30-34 decibel.
En del af charmen
100 år gamle vinduer med 100 år gamle glasruder er ikke perfekte. I glassene kan man finde både fejl og ujævnheder, men det er alt sammen en del af charmen og historien – og både inde og ude får man glæde af de smukke måder, som glasset reflekterer lyset på.
Æstetik, energi og bæredygtighed
“100 år gamle vinduer med 100 år gamle glasruder er ikke perfekte. I glassene kan vi finde både fejl og ujævnheder, men det er alt sammen en del af charmen og historien – og både inde og ude får man glæde af de smukke måder, som glasset reflekterer lyset på.” slutter Marianne Roylund.
Nye vinduers glas er derimod helt glat og jævnt, men tilfører ikke bygningen den samme liv og sjæl, som de gamle typer altså kan. Så, der er mange tungtvejende grunde til at Tietgens Hus nu har 393 smukke, gamle, nyrestaurerede vinduer. Æstetikken er én, energieffektiviteten en anden, og et solidt fokus på at vedligeholde mest bæredygtigt, er en tredje.
I efteråret 2020 udkom Rambølls analyse: CO₂-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg. Et større studie af 16 forskellige faktiske byggecases, der repræsenterer et bredt udsnit af bygningstyper, materialer og lokationer, og den første analyse af sin slags i en dansk kontekst. Den overordnede konklusion er, at det frem mod 2030 er muligt at “reducere Danmarks CO₂-udledninger markant, hvis der vælges renovering frem for nedrivning og nybyggeri”, at renoveringer generelt set er “langt mindre belastende for klimaet”, og at der tilmed er totaløkonomiske besparelser at hente. Du kan dykke ned i rapporten her.
Ansvarlighed
Ansvarlighed
Vi værner om en klimavenlig by. Vi værner om byens historie. Vi værner om byens udvikling. Tankerne er grønne, og vi gør en dyd ud af bæredygtig renovering.