Gå til hovedindhold

Ansvarlighed

Færre biler, flere cykler og en flot pris!

Jeudan cykel på gaden i København

Indenfor de sidste fire år har Jeudan arbejdet med en helt konkret målsætning om at nedbringe koncernens flåde af biler og at konvertere så mange af de nødvendige biler til el. “I slutningen af 2022 bestod 77 % af Jeudans flåde af elbiler. Og nu fortsætter vi mod vores næste målsætning, som er at nå 90 % elbiler ved udgangen af 2025," udtaler flådeansvarlig i Jeudan.

Årets cykelinitiativpris 2022

Det har været en helt naturlig del af løsningen, at nogle af bilerne er blevet erstattet af cykler, og i 2022 var der andre, der fik øje på Jeudans voksende cykelflåde. På Transportens Dag 21. september 2022 blev Jeudan nemlig tildelt “Årets Cykelinitiativpris” af DI Transport og Cyklistforbundet for den løbende indsats med at erstatte biler med cykler.

Prisen blev overrakt af transportminister Trine Bramsen, og i begrundelsen lød det bl.a., at: “Jeudan modtager årets cykelinitiativpris for at tage et tydeligt medansvar for den grønne omstilling af transporten. Med prisen er håbet, at Jeudans cykelinitiativer vil inspirere andre arbejdspladser til at tage ansvar for medarbejdernes transportvaner og få flere til at vælge cyklen i arbejdstiden.”

Prisen blev overrakt af DI Transport i 2022

Flere medarbejdere, færre biler

Siden 2018 har Jeudan nedbragt den samlede bilflåde med næsten 8 % fra 109 biler i 2018 til 101 i 2022. Det skal ses i en periode med en betydelig medarbejdervækst på mere end 23 %. Ud af de eksisterende 101 biler kørte 77 % på el ved udgangen af 2022. Og målet er 90 % elbiler ved udgangen af 2025.

Vi oplever, at medarbejderne selv kommer og beder om at få cykler, så motivationen fra deres side er stor. Jeudans ejendomme og kunder bor indenfor et forholdsvist lille område i København. Hvor det er muligt, så foretrækker vores medarbejdere at slippe for trafik og parkeringsbesvær og i stedet komme hurtigt omkring i byen på cykel. Og det er jo til gavn for både kunder, medarbejdere og miljøet.

Flere medarbejdere, flere cykler

Når Jeudans håndværkere, servicemedarbejdere og kontoransatte skal rundt på arbejdsopgaver i byen sker det ofte på cykel. Cykelflåden består af ladcykler, budcykler og funktionærcykler, og siden 2018 er den vokset med 114 % – fra 50 cykler i 2018 til 107 ved udgangen af 2022.

Hver dag er der omkring 77 Jeudan-håndværkere, der bruger en ladcykel som transportmiddel. Hertil kommer så kontormedarbejderne, som i høj grad benytter deres egne cykler til/fra arbejde og til/fra kundemøder. Til de medarbejdere, der bor længere væk, og ikke kan tage cyklen til kontoret, har Jeudan 30 “mødecykler”, som nemt kan bookes og anvendes til småture og kundemøder i løbet af dagen.

Jeudan medarbejder på cykel i indre København
Jeudan medarbejder på cykel i Frederiksstaden

Jeg er så glad for min cykel...

Og Jeudans medarbejdere kommer hurtigt langt omkring. Medarbejderne kører gennemsnitligt 6.500 km om året.

Med tanke på Jeudans relativt begrænsede geografiske område i København, dækker det over rigtigt mange cykelture. Alene Jeudans håndværkere tilbagelægger mere end 500.000 km på årsplan.

“Vi oplever, at medarbejderne selv kommer og beder om at få cykler, så motivationen fra deres side er stor. Jeudans ejendomme og kunder bor indenfor et forholdsvist lille område i København. Hvor det er muligt, så foretrækker vores medarbejdere at slippe for trafik og parkeringsbesvær og i stedet komme hurtigt omkring i byen på cykel. Og det er jo til gavn for både kunder, medarbejdere og miljøet.”

Tak for den flotte pris og for opbakningen om Jeudans arbejde. Og tak til alle, der cykler. Det gør en stor forskel for klimaet og for luftkvaliteten i byerne.

Plantevæg i Jeudan ejendom på Østerbro

Ansvarlighed

Ansvarlighed

Vi værner om en klimavenlig by. Vi værner om byens historie. Vi værner om byens udvikling. Tankerne er grønne, og vi gør en dyd ud af bæredygtig renovering.