I 2022 gennemførte Jeudan et ambitiøst pilotprojekt inden for dataindsamling og energioptimering. Formålet var at teste en række systemer og leverandørsamarbejder for til sidst at kunne skabe et datadrevet økosystem af digitale services inden for klima-, energi- og miljøområdet.
Det vigtige energistyringssystem
Pilotprojektet har givet et konkret, datadrevet udgangspunkt at arbejde videre med, og i 2023 har Energi & Miljø-afdelingen implementeret et Energy Management System (EMS).
Energistyringssystemet er helt afgørende for Jeudans indhentning af energi- og vandforbrug samt affaldsdata fra koncernens ejendomme. Fremadrettet bliver systemet en central del af arbejdet med energi- og miljørådgivning, herunder også de nye EU-standarder for klimarapportering, der træder i kraft i 2024 og påvirker både Jeudan og Jeudans kunder.
EMS-systemet er et omfattende overvågningssystem, som giver Jeudan den kvalitetsdata, der skal til for at kunne lave klimarapportering, udarbejde forbrugsrapporter, arbejde med budgetter, opsætte forbrugs- og lækagealarmer, identificere de største potentialer for energioptimering og rådgive Jeudans kunder.
I 2023 blev der etableret forbindelse til alle hovedmålere i Jeudans ejendomme i HOFORs forsyningsområde, hvilket udgør ca. 90 % af Jeudans ejendomme. Derfor kan Jeudan nu centralt overvåge forbruget af el, vand, varme og fjernkøl for hver enkelt ejendom. Data kan f.eks. bruges til at analysere, om der bliver brugt for meget el, vand og varme, og om forbruget sker, når kunderne er i ejendommene, eller om der f.eks. er spild om natten og i weekender.
Analyser af forbrug
Poul Keld Leth Lorentsen, som er chef for energi- og miljø i Jeudan, kan fortælle, at vi i 2024 forventer at kunne tilbyde kunderne analyser af deres el-forbrug kombineret med energirådgivning om tiltag, som kan reducere deres el-, varme- og vandforbrug.
Godt på vej mod fase 2
Jeudan har lagt en flerårig strategi henimod at blive stadig mere datadreven på energimåling og -optimering. Arbejdet er inddelt i fem faser:
Fase 1 – Ejendomsniveau
Fase 2 – Installationsniveau
Fase 3-5 – Lejemålsniveau Ultimo 2023 er Jeudan i fase 1
Her kunne der måles på en stor del af forbrugsdata på ejendomsniveau. Undtagelsen er det el-forbrug, som kunderne selv har i lejemålene, men med EMSsystemet bliver det muligt for Jeudan at rapportere på kundernes el-forbrug på et overordnet plan.
I starten af 2024 påbegynder Jeudan fase 2. Arbejdet på installationsniveau vil gøre det muligt for Jeudan at hente forbrugsdata på storforbrugende tekniske komponenter i ejendommene som f.eks. ventilations- og køleanlæg. Dette vil give øget indsigt og endnu flere konkrete optimeringsmuligheder.
Klar til kunderådgivning i 2024
Den øgede digitalisering og udvikling af systemer og data er en kontinuerlig proces i Jeudan, der fremadrettet kommer til at betyde, at mere og mere data hentes ind i Jeudans eget setup, og derfor fremadrettet kan indgå i forretningsrapportering og beslutningsprocesser på tværs af hele organisationen. Det nuværende system gør, at der fra 2024 er mulighed for at rådgive kunderne, hvis de giver Jeudan adgang til deres forbrugsdata.
Forarbejdet har været meget grundigt for at sikre, at der kun arbejdes med kvalitetsdata, så der kan gives god og relevant rådgivning. Jeudan har en klar ambition om at blive stadig mere datadrevne for at øge relevansen af rådgivningen for den enkelte kunde, både økonomisk og kvalitetsmæssigt.
Investering i avancerede systemer
I tillæg til EMS-systemet er Jeudan indgået i et samarbejde med en leverandør som laver avancerede energianalyser ved brug af kunstig intelligens. Samarbejdet gør, at Jeudan i højere grad kan samarbejde med kunderne om energioptimeringen.
Fremadrettet får Jeudan også indsigt i, hvordan vejret påvirker ejendommenes energiforbrug og kan derfor foreslå ændringer som f.eks. udskiftning af varmestyringer i særligt vindudsatte ejendomme – et tiltag, der vil kunne medføre både en forbedret energidrift og en bedre kundeoplevelse: “Systemet kan også bruges til at dokumentere, hvilken effekt de forskellige energibesparelser reelt har, fordi vi nu kan beregne, hvad vind, sol og temperatur betyder for forbruget og dermed mere præcist beregne effekten af et energitiltag,” siger Jeudans chef for Energi & Miljø, Poul Keld Leth Lorentsen.
Ansvarlighed
Vores grønne historier
Vi bidrager til den grønne udvikling i vores allesammens København. Undersøgelser viser, at de negative klima- og miljømæssige effekter ved at rive ned og opføre nyt af samme størrelse er 45-55 % større i CO2 -regnskabet, end hvis der er i stedet gennemføres en markant renovering af ejendommen.