Gå til hovedindhold

Årsrapport 2024

I 2024 fik Jeudan et tilfredsstillende resultat der indfriede de udmeldte forventninger. EBIT er over en femårig periode vokset med 30 % og der er indgået nye kontrakter med en bruttoudlejning på DKK 175 mio. Hent rapporten her, som i år er Jeudans første kombinerede års- og bæredygtighedsrapportering.

Jeudan købte i 2024 den historiske ejendom her på Rosenborggade 15-17

Med Årsrapport 2024 fremlægger Jeudan et tilfredsstillende driftsresultat (EBIT) på DKK 1.080 mio., der indfrier forventningerne. EBIT er de seneste fem år steget med 30 %. Desuden medførte en høj fremvisningsaktivitet i et udfordrende udlejningsmarked i 2024, at Jeudan havde ca. 500 indflytninger med en samlet bruttoudlejning på DKK 175 mio. Resultaterne bekræfter, at Jeudans forretningsmodel er velfungerende.

Jeudans første kombinerede års- og bæredygtighedsrapportering

Jeudan runder også 2024 af med offentliggørelsen af koncernens første kombinerede års- og bæredygtighedsrapportering. De seneste fire år har Jeudan udgivet en selvstændig ansvarlighedsrapport. I forbindelse med EU’s nye CSRD-direktiv er ansvarlighedsrapporten konverteret til en bæredygtighedsrapportering, der for 2024 er indarbejdet i årsrapporten. I bæredygtighedsrapporteringen redegøres der for resultaterne af Jeudans indsatser på bæredygtighed. 

"Fra en netop gennemført analyse blandt beslutningstagere indenfor kontorlejemål i København ved vi, at fleksible kontrakter er øverst på listen over motivationsfaktorer ved valg af lejemål, mens en pålidelig udlejer scorer højest blandt hygiejnefaktorerne. Jeudan har siden 2013 tilbudt kunderne kontrakter uden binding, og vores forretningsmodel tager afsæt i at sikre en stabilitet. På baggrund af vores analyser og tætte dialog med kunderne tilpasser vi løbende vilkår, produkter og services for at sikre, at de møder kundernes aktuelle behov. Det arbejde fortsætter naturligvis, og en stigning på 22 % i antallet af afholdte kundemøder fra 2023 til 2024 samt at 30 % vores indflytninger i 2024 var til eksisterende kunder, som ønskede at forblive kunde i Jeudan, bekræfter mig i, at vores forretningsmodel fortsat er velfungerende og fremtidssikret."

"En forretningsmodel, som også indebærer en lang række initiativer, som der redegøres for i vores bæredygtighedsrapportering. F.eks. udgør 97 % af vores samlede bilflåde ultimo 2024 elbiler, 12,8 % af Jeudans medarbejdere er under uddannelse, og vi tager fortsat initiativer, blandt andet i samarbejde med Boss Ladies, for at tiltrække endnu flere kvindelige håndværkere til uddannelsesinstitutionerne og ikke mindst Jeudan. Alt sammen indsatser, som vi er tilfredse med,” - adm. direktør i Jeudan, Per W. Hallgren.

Læs selskabsmeddelelsen her.

Se årets resultater i Jeudans årsrapport for 2024

Jeudans ejendom på Rosenborggade 15-17 i København K

Highlights fra året, der gik

  • Et tilfredsstillende årsregnskab: Resultat før finansielle omkostninger (EBIT) på DKK 1.080 mio. (2023: DKK 1.090 mio.). Forventningerne til 2024 om en EBIT i niveauet DKK 1.050-1.150 mio. på baggrund af en omsætning i niveauet DKK 1,7 mia. blev dermed indfriet. Over de seneste fem år er EBIT steget med 30 %. 

  • Velfungerende forretningsmodel: De opnåede resultater bekræfter, at Jeudans langsigtede forretningsmodel er velfungerende, også i økonomiske udfordrende konjunkturer med rentestigninger, hvor fokus er rettet mod ejendomsinvesteringer i København og på Frederiksberg, god og nærværende betjening af såvel eksisterende som nye kunder med gode, fleksible kontraktvilkår og en finansieringsstrategi med renteaftaler i minimum 7,5 år på 70-90 % af finansieringen, der består af realkreditlån med lang løbetid. 

  • Forbedringer i ejendommenes nettoresultater: Jeudans fokus på unikke lejemål med et højt kundeserviceniveau, det løbende arbejde med udlejning og istandsættelse af ejendommene samt markedsudviklingen har medført forbedringer i ejendommenes nettoresultat, svarende til en værditilvækst på DKK 661 mio. ved et gennemsnitligt afkast på 4,4 % p.a. Værditilvæksten er reduceret med DKK 557 mio. ved forøgelse af afkastprocenter samt reservationer til fremtidige ombygninger og forbedringer.

Jeudans ejendom på Rosenborggade 15-17 set fra gaden
Porten i Jeudans ejendom på Rosenborggade 15-17 i København K

En fredet ejendom slutter sig til porteføljen

I 2024 kunne Jeudan med købet af Rosenborggade 15-17 tilføje endnu en fredet ejendom til samlingen. En kontorejendom på 6.000 m², tegnet af arkitekt Henning Hansen og opført i årene 1915-1917.

Forventninger til 2025

For 2025 forventer Jeudan en koncernomsætning på niveauet DKK 1,7-1,8 mia. (2024: DKK 1,7 mia.) og et resultat før finansielle omkostninger (EBIT) på niveauet DKK 1.050-1.150 mio. (2024: DKK 1.080 mio.). 

Et år tæt på kunderne

Jeudans daglige virke og robuste forretningsmodel bygger på langvarige og tillidsfulde relationer til kunder og samarbejdspartnere. De seneste års undersøgelser fra Dansk Industri har vist en stigende usikkerhed blandt SMV’er i Hovedstaden, og Jeudan har derfor intensiveret dialogen med kunderne i et forsøg på at imødegå usikkerheden ‒ og give dem ro til at drive deres virksomheder.

Etableringen af ”Ingen binding” i erhvervslejekontrakterne har været med til at skabe den højest målte tilknytning til Jeudan – hvor 30 % af årets indflytninger var eksisterende kunder, der flyttede til andre lejemål. Og i 2024 nåede Jeudan en historisk høj score på kundernes tilfredshed.

2024 var også året, hvor Jeudan lancerede en ny strategi for koncernens nu fire kontorfællesskaber, hvor forskellige typer medlemskaber, alle med kort opsigelse og frihed til at arbejde på tværs af alle kontorfællesskaberne, giver øget fleksibilitet for kunderne. Jeudan udgav også en omfattende digital kontorguide, som indeholder alt det, erhvervskunder skal overveje, når de skal finde nye kontorlokaler. Alt sammen resultaterne af en stor indsats og en bevidst strategi om, at Jeudan vil være en hjælpsom og imødekommende samarbejdspartner overfor alle kunder. Små som store.

Kontorlokale i kontorfællesskabet på Gammel Kongevej 1

Nyt kontorfællesskab ser dagens lys

I 2024 åbner Jeudan et nyt kontorfællesskab på Gammel Kongevej med værtskab, moderne indretning og fællesskab i fokus.

facade på jeudan ejendom der udlejes i københavn k

Investor

Årsrapporter

Du kan også dykke ned i tallene i Jeudans årsrapporter. Læs eller download Jeudans årsrapporter fra år 2009 til i dag.

Dør omgivet af planter hos LIF på Lersøe Park Alle

Ansvarlighed

Rapporter om ansvarlighed og bæredygtighed

Fra 2020 til 2023 udgav Jeudan særskilte ansvarlighedsrapporter. Fra 2024 og frem er disse rapporter konverteret til bæredygtighedsrapporteringer efter EU’s CSRD-direktiv. Dyk ned i de forskellige rapporter her, og bliv klogere på, hvordan Jeudan arbejder med ESG.