En bryggergård med herskabsbolig og pakhus
Figuren med et præsentabelt forhus og et funktionsbetinget pakhus understreges i høj grad af gadefacadernes udtryk, og har på den måde en synlighed, som gør fortællingen nærværende i dag.
Området er ligesom resten af Københavns middelalderby præget af bebyggelser fra umiddelbart efter Københavns store brande i 1728 og 1795. Men ejendommen Vandkunsten 8 er et eksempel på en bygning, som er opført i perioden mellem de to store bybrande. Facaden på ejendommen Vandkunsten 8 blev ved ombygningen i 1803-1808 udsmykket med 4 joniske pilastre på en risalit over 3 fag, som utvivlsomt har skullet give facaden et mere herskabeligt udtryk. De 4 joniske pilastre går fra soklen til den profilerede hovedgesims og over risalitten er en gavlkvist, som på samme vis fremhæver disse 3 fag på facaden.
Vandkunstens torv
Ejendommen ligger centralt placeret ud mod Vandkunstens torv og ud mod det springvand, som står på torvets midte. Historien bag torvets specielle navn går helt tilbage til middelalderen, hvor her lå en mølledam og en vandmølle, som førte vand til Slotsholmen. Torvet har fået sit navn fra det pumpeværk, kaldet en Vandkunsten, som pladsen blev forsynet med i 1539.
Kompagnihuset
Det gule pakhus i Kompagnistræde har på samme vis facadetræk, som er typiske for bygningens oprindelige funktion. Som et traditionelt pakhus har ejendommen massive mure med få åbninger, og særligt den gamle hejsekvist afslører bygningens forhistorie.
Gaden fik nemlig sit navn efter det hus, som Det Danske Kompagni, et laug for danske Købmænd i København, lod opføre i gaden i 1440’erne.
Derudover er facaden kendetegnet ved sine hvidmalede gesimser og buede portåbning og så bærer bygningen navnet ”Kompagnihuset”. Man kan derfor fristes til at tro, at det er efter denne ejendom, at gaden har fået sit navn, hvilket altså ikke er tilfældet. Gaden fik nemlig sit navn efter det hus, som Det Danske Kompagni, et laug for danske Købmænd i København, lod opføre i gaden i 1440’erne. Det Danske Kompagnis gård brændte dels i 1728 og helt i 1795, men har ligget der, hvor det nuværende 14-16 ligger.
Vandkunsten 8 og Kompagnistræde 39 har forbindende sidehuse og omkranser sammen med nabobygningerne et fælles brolagt gårdrum. Vandkunsten 8 har en væsentligt mindre dekoreret gårdfacade, og denne hierarkiske forskel mellem den udsmykkede gadefacade og den mere beskedne gårdside er karakteristisk for borgerhuse fra denne periode. Det har den effekt, at man oplever bygningerne på ny, når man bevæger sig ind i gården, da forskellen mellem for- og gårdhus opløses.
Vandkunsten 6-8. 1915. Fotograf: Ukendt, Københavns Museum
Vandkunsten. 1897. Fotograf: Johannes Hauerslev, Københavns Museum
Ejendomshistorier
Jeudans ejendomme i København
Kunne du tænke dig at blive klogere på historien bag nogle af Københavns ejendomme?
Ejendomme
Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?
Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.