Gå til hovedindhold

Ejendomshistorie

Tordenskjoldsgade 22

Området ved Tordenskjoldsgade, Gammelholm, har sin helt egen historie og særpræg i bybilledet. I denne historie optræder det omtalte teaterstykke "Et Dukkehjem" af Henrik Ibsen, og sågar en fortælling om den gamle flådebase.

tordenskjoldgade i gamle dage

Et Dukkehjem

Teaterstykket Et Dukkehjem, skrevet af Henrik Ibsen, er gennem tiden blev opsat et utal af gange. Det har betydet, at mange forskellige fortolkninger af hovedkarakteren Nora er trådt ud på scener rundt om i verden. I denne ejendom på Tordenskjoldsgade boede verdens første Nora: skuespilleren Betty Hennings.

Stykket blev for første gang sat op i 1879 i København. Et Dukkehjem udløste en voldsom debat om kvindens stilling i ægteskabet i de borgerlige københavnske hjem, og stykket har fået en fremtrædende plads i historien om kvindefrigørelsen. Som den første version af hovedkarakteren Nora er Betty Hennings en del af den historie.

Betty Hennings startede sin karriere ved scenen som balletdanser. Hun blev som syvårige optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole, og hun fik tidligt flere hovedroller. Senere valgte hun dog skuespillet frem for den mere fysisk anstrengende balletkarriere. Frem til sin rolle som Nora havde hun i forskellige stykker spillet nogenlunde samme karakter: den unge uskyldige pige. Med sin rolle som Nora fik hun mulighed for at bryde ud af denne ensidige karakter og portrættere en anden kvinderolle. Betty Hennings bliver ikke bare husket som den første Nora, men også som en fantastisk fortolker af karakteren.

Gammelholm

Ejendommen Tordenskjoldsgade 22 ligger centralt placeret i området Gammelholm. Gammelholm optræder i dag som en integreret del af indre by, men området har sit eget særpræg og sin egen historie.

Gammelholm optræder i dag som en integreret del af indre by, men området har sit eget særpræg og sin egen historie

Omdrejningspunktet for historien om Gammelholm er dog det samme som for mange andre historier om Københavns udvikling, nemlig vand. Kong Hans besluttede i starten af 1500-tallet at en lille ubeboet holm ud for Københavns kyst fremover skulle være base for hans nye krigsflåde. Den lille holm fik navnet Bremerholm, hvilket senere blev til Gammelholm.

I første halvdel af 1800-tallet flyttede skibsværfterne til Nyholm (det nuværende Holmen), og i 1860’erne og 1870’erne blev Gammelholm bebygget efter planer af arkitekten Ferdinand Meldahl. Der blev opført over 100 ejendomme, fabrikker, pakhuse og offentlige bygninger. På grund af områdets historie som gammel flådebase fik de fleste af gaderne navn efter danske søhelte, som for eksempel Tordenskjoldsgade.

Arkivbillede af Gammelholm

Ejendommen Tordenskjoldsgade 22 blev opført af arkitekten Ove Petersen i 1871. Ove Petersen har tegnet flere ejendomme på Gammelholm, bl.a. ejendommen Tordenskjoldsgade 7, kendt som Hirschprungs gamle tobaksfabrik. Ejendommene har et tydeligt slægtskab, og arkitektens inspiration fra den italienske renæssance kommer til udtryk i de rundbuede vinduer.

Blandt de mange bygninger, som blev opført på Gammelholm i 1860’erne og 1870’erne, er hovedparten bevaret den dag i dag. Kvarteret har en unik repræsentation af historicistiske bygninger og afspejler tidens blik mod de europæiske storbyer – det er denne ejendom med sin karakteristiske rundbuestil ikke mindst et eksempel på.  

bredgade tæt på jeudans ejendomme der udlejes i københavn k

Ejendomshistorier

Jeudans ejendomme i København

Kunne du tænke dig at blive klogere på historien bag nogle af Københavns ejendomme?

udlejningsejendom på store strandstræde i københavn k

Ejendomme

Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?

Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.