Pilestræde 37-39 i København K

Selvom Pilestræde ikke brændte i 1728 og 1795, var der alligevel stor byggeaktivitet i gaden i den periode, og det var da også ildebrandshustypen, som kom til at præge bebyggelsen i gaden. I de fleste af de såkaldte ildebrandshuse boede der som regel flere familier end man udadtil skulle tro.

De store klassicistiske ejendomme, som Boye Junge, opførte i gaden på dette tidspunkt, blev af datiden betragtet som hovedstadens mest moderne.

Det var anderledes med tømrermester Johan Peter Boye Junges ejendomme, hvor alene størrelsen viste at de indeholdt mange lejligheder. De store klassicistiske ejendomme, som Boye Junge, opførte i gaden på dette tidspunkt, blev af datiden betragtet som hovedstadens mest moderne. Lejlighederne var store og herskabelige, og lejerne var velhavende københavnere. To af de ejendomme var Pilestræde 37 og 39, som blev opført i 1784-1786. Boye Junge boede selv elleve år i ejendommen Pilestræde 37 på hjørnet af Kronprinsensgade.

Boye Junge

Tømrermester og brandmajor Johan Peter Boye Junge havde været i lære hos sin onkel Johan Boye Junge, der var hoftømrermester og ophavsmand til bl.a. spiret til Petri Kirken. Boye Junge (junior) opførte hele vestsiden af Pilestræde mellem Kronprinsensgade og Klareboderne, og strækningen fremstår derfor særdeles helstøbt. De nye ejendomme blev indrettet med herskabslejligheder med sidehuse og forretninger i stueetagen.

Boye Junge havde forinden stået for anlæggelsen af Kronprinsensgade, som forbinder Pilestræde med Købmagergade, og som er den nyeste gade i kvarteret. Den er anlagt i 1783-85 hen over det sted, hvor Groskanslerens Gård var blevet genopbygget efter branden i 1728. ”Groskanslerens gård” var et navn, man brugte til minde om den tidligere ejer storkansleren greve Conrad Reventlow. Han var ejer et palæ, som i 1728 var blevet flammernes bytte og derefter var blevet erstattet af en enetages bygning. Johan Peter Boye Junge købte og nedrev denne ejendom og anlagde den nye gade, som blev opkaldt efter kronprinsen - den senere kong Frederik VI.

Arkitekturhistorie i flere generationer

Manden, der opførte hele vestsiden af Pilestræde - Johan Peter Boye Junge - var ikke den første i familien, der prægede det Københavnske bybillede. Hans onkel, Johan Boye Junge, var nemlig med til at opføre bl.a. spiret på Sankt Petri Kirke, som ses på billedet ovenfor.

Et skuespillerpar

Samtidig med Junge boede skuespillerparret Johanne Cathrine Rosing (født Olsen) og Michael Rosing også i ejendommen Pilestræde 37 / Kronprinsensgade 13. Parret boede i ejendommen af to omgange, henholdsvis fra 1788 til 1797 og fra 1802 til 1810.

Johanne Cathrine Olsen begyndte sin karriere på scenen som balletdanser, først hos det franske balletkorps og derefter hos det korps, som fra 1772 kom til at hedde Det Kongelige balletkorps. Hun blev i 1773 overført til skuespiltruppen, hvilket ikke var et udsædvaneligt skift på det tidspunkt. I 1777 blev hun medlem af Frederik Schwarz’ Det dramatiske Selskab, som hendes kommende ægtemand Michael Rosing, var medstifter af. Michael Rosing havde slået igennem som skuespiller, da han som 22-årig debuterede i Holbergs Den stundesløse. Johanne Cathrine Olsen og Michael Rosing blev gift i 1778, og de første 20 år af deres ægteskab var Johanne gravid næsten uden pauser. På trods af det, er der ikke noget, der tyder på, at hun har taget længerevarende pauser fra teateret. Parret måtte to gange gennemleve den store sorg at miste tre børn inden for ganske kort tid. I 1785 døde tre af deres døtre af kighoste, og i 1797 døde endnu tre døtre af børnekopper.

Ejendommene i Pilestræde i dag

I dag opleves Kronprinsensgade 13 / Pilestræde 37 som en samlet ejendom. Hovedtrappen i nr. 37 er blevet nedlagt, en ny hovedtrappe fra 1800-tallet i nr. 13 fører nu op til lejligheder i både nr. 13 og 37. I 1800-tallet, omkring 1930 og igen i nyere tid er huset blevet istandsat og moderniseret, hvilket kan aflæses på bygningsdele som hovedtrappen, elevatoren, gerichter, døre og håndgreb fra 1930’erne og nyere overflader. Iøjnefaldende er de store vinduesindfatninger mod gaden på første sal, som er fra ca. 1930. De øvrige vinduer i overfacaden er nye, men traditionelt udførte.

Over ejendommens sortmalede sokkel står underfacaden glatpudset og malet lys grå i stueetagen, en mørkere nuance grå på første sal og en overfacade står i rosa puds. Mellem første og anden sal er en lysegrå malet kordongesims af sandsten. Kronprinsensgade facadens fem midterste fag er let fremspringende i et forlæg. Samme motiv ses i Pilestræde, hvor forlægget er på fire fag og ligeledes afsluttes med en frontkvist.

Ejendomshistorier

Jeudans ejendomme i København

Kunne du tænke dig at blive klogere på historien bag nogle af Københavns ejendomme?

Læs historierne

Ejendomme

Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?

Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.

Søg efter lejemål