Pilestræde 34 i København K

Berlingske

Ernst Heinrich Berling grundlagde i 1733 Det Berlingske Bogtrykkeri i Store Kannikestræde i København. I 1749 blev trykkeriet udvidet med en avisudgivelse. Den blev i de følgende år suppleret med bl.a. en morgenudgave, som i dag er det vi kender som avisen Berlingske. Ernst Heinrich Berling døde i 1750, og virksomheden blev derefter videreført af hans sønner.

Brødrene Johan Christian Berling og Georg Christopher Berling købte i 1765 ejendommen Pilestræde 34. Den tidligere ejer var brygger Jens Rasmussen og derfor medfulgte et privilegium til at brygge øl. Udover at indrette ejendommen til bogtrykker erhvervede brødrene derfor også bryggerudstyr. Ejendommen blev indrettet således at Berlingske Tidende fik kontor i forhusets stueetage, bogtrykkeriet blev anbragt i mellembygningen og bryggeriet lå i bagbygningen, som det havde gjort hidtil. Her blev der brygget øl indtil 1826. I forhuset og sidebygningerne boede de to brødre med deres familier. 

En ny arkitektur

I Pilestræde voksede Berlingske sig større og større. I slutningen af 1920’erne besluttede de derfor, at de måtte have en ny bygning. Det blev til den, vi kender i dag.

Den nye bygning blev tegnet af arkitekten Bent Helweg-Møller. Han insisterede på udviklingen af en arkitektur, som ikke forsøgte at efterligne tidligere tiders stilarter.

Den danske funktionalisme

Bent Helweg-Møller havde i sine unge år fulgt arkitekten Anton Rosen, som netop var repræsentant for denne tilgang. På Anton Rosens tegnestue kom i tiden før og under 1. verdenskrig en lille kreds af unge arkitekter, som udover Helweg-Møller bl.a. gjaldt arkitekter som Aage Rafn og Kay Fisker. De kom alle tre til at præge den danske funktionalisme i 1930’erne, hvoraf Det Berlingske Hus er et markant eksempel.

Grundtanken indenfor funktionalismen var, at bygningens udformning skulle være rationelt og funktionelt begrundet, og at dens æstetik skulle følge funktionen. I Det Berlingske Hus blev de funktioner, som bygningen skulle rumme (bogtrykkeri, kontor mm.) tænkt ind fra start af. Derudover var hovedtanken med bygningens facade, at den skulle få sit udtryk og sin kunstneriske værdi udelukkende ved anvendelsen af de midler bygningens konstruktion i sig selv fordrede. Det er bygningens materialer, som skaber udtrykket, og der er ikke tilføjet yderligere udsmykning.    

Magasinet ”Pilestræde”

Det Berlingske Hus i Pilestræde er et eksempel på, hvordan en bygning kan være med til at udgøre en virksomheds identitet. Berlingske havde i en årrække et medarbejdermagasin, og det bare netop navnet ”Pilestræde”. I den første udgave blev det beskrevet hvordan magasinet skulle være ”det gode samarbejdes Talsmand, det skal være Stedet, hvor vi lærer hinanden og hinandens Arbejde at kende”.

Det Berlingske Hus i Pilestræde er et eksempel på, hvordan en bygning kan være med til at udgøre en virksomheds identitet

Efter anden verdenskrig genopstod bladet i februar 1946 med ordene: ”Vort husorgan er atter en Realitet, og ”Pilestræde” byder alle sine Læsere velkommen. (…) ”Pilestræde” skal skrives af os alle og for os alle (…).  For Berlingske har det altså ikke kun været selve bygningen, men også placeringen i Pilestræde, som er blevet gjort til et kendetegn for avisen.

Ejendomshistorier

Jeudans ejendomme i København

Kunne du tænke dig at blive klogere på historien bag nogle af Københavns ejendomme?

Læs historierne

Ejendomme

Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?

Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.

Søg efter lejemål