Magstræde 6, som også bliver kaldt Hofsnedkerens gård, blev opført i 1733-1734 - og dermed forholdsvis kort tid efter den første store bybrand i 1728. Branden i 1728 var den største af Københavns bybrande, hvor omkring 1600 af byens 4100 huse brændte.
Skånet under branden
Magstræde blev som en ud af få gader i København næsten skånet under branden i 1728. Mange af de gamle huse blev i denne tid alligevel erstattet med nye - ét af dem var Magstræde 6.
Tysk hofsnedker med sans for kvalitet
Ejendommens bygherre var viceadmiral Johan Anton von Paulsen, som allerede døde to år efter, huset stod færdigt i 1734. Den nye ejer var hofsnedkeren Dietrich Schäffer, og det er naturligvis efter ham, ejendommen har fået tilnavnet 'Hofsnedkerens Gård'. Dietrich Schäffer rejste fra Tyskland til Danmark omkring år 1730 og blev her den førende snedker i forbindelse med indretningen af Christiansborg. Efter Schäffer købte ejendommen Magstræde 6, indrettede han også den med rokoko-interiør af høj kvalitet.
En bygning i vaskeægte de Lange-stil
Magstræde 6 blev opført af murermester og arkitekt Philip de Lange, som stod for en stor del af Københavns genopbygning efter den første store bybrand. Han har derfor i høj grad været med til at præge det Københavnske bybillede. De Lange fandt blandt andet inspiration i den hollandske barok, og Magstræde 6 er et typisk eksempel på hans byggestil. Bygningens facade fremstår i blank mur over en lav granitsokkel og har i det yderste fag mod øst en rundbuet port. Bygningens tre midterste fag er fremhævet med et lille fremspring, også kaldet en risalit. Over denne risalit er en rundbuet fronton i sandsten. Frontonen er opsat i 1850’erne, men er formentlig udformet efter en tidligere opsat fronton, da den buede fronton er et af senbarokkens og de Langes kendetegn.
De sjældne syn i Magstræde
Magstræde opstod i 1520’erne i forbindelse med, at kystlinjen blev flyttet længere ud. Kystlinjen havde hidtil gået langs det gadeforløb, der i dag dannes af Kompagnistræde, Læderstræde og Farvergade. Magstræde har fået sit lidt specielle navn efter byens offentlige mag, som er et gammelt ord for toilet. Det stod på pæle i strandkanten, som fulgte gadens forløb.
Udover at Magstræde delvist blev skånet for brandens hærgen i 1728, undgik gaden helt branden i 1795 og har derfor endnu bevaret husene tilbage fra genopbygningen efter branden i 1728. I gaden ligger også enkelte huse, som er helt tilbage fra før første bybrand, hvilket er et meget sjældent syn i København. Derudover har Magstræde også sit gamle smalle og krogede gadeforløb, fordi gaden ikke blev udvidet efter branden i 1795, som mange af de nedbrændte gader gjorde. Når man går gennem det brostensbelagte Magstrædes mellem de gamle borgerhuse, får man en særlig fornemmelse af historisk forankring, som ejendommen Magstræde 6 er med til at skabe.
Historien bag de gamle gader i Indre By: Sådan har 'de latrinære stræder' fået deres navn - KBH.dk
https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=10471&wsektion=biografi
Tønnesen, Allan. (1979). 233 danske borgerhuse. Gyldendal. (s. 49).
Fabricius, Hanne. Gader og mennesker i middelalderens & renæssancens København. 1, Inden for middelaldervolden
Lyst til at læse mere om Københavns gamle bindingsværksbyggeri?
Ejendomme
Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?
Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.