Kronprinsensgade 4-6

Boye Junges guldalder

For tømrermester og brandmajor Johan Peter Boye Junge markerede anlægningen af Kronprinsensgade et højdepunkt i hans karriere. Han anlagde Kronprinsensgade der, hvor Storkanslerens gård tidligere havde ligget. Storkanslerens gård, som havde fået sit navn efter storkansleren greve Conrad Reventlow, brændte i 1728. Efterfølgende blev der på grunden opført en toetagers gård, som Boye Junge købte for i 1783-1785 at anlægge Kronprinsensgade på stedet. Den nye gade, som gik tværs over hvor den gamle Reventlowske ejendom havde ligget, var bredere end andre af byens gader. Kronprinsensgade blev derfor betragtet som et forbillede, da man efter branden i 1795 opsatte nye gadereguleringer, som gjorde de nye ”brede” gader til det gængse i København. 

De nye borgerhuse, som blev opført i slutningen af 1700-tallet, var derimod store nyklassicistiske ejendomme

Ikke nok med at Boye Junge anlagde gaden, han byggede også en del af gadens nye ejendomme. Herunder ejendommene Kronprinsensgade 4 og 6, som blev opført i henholdsvis 1785 og 1791. Mange af de såkaldte ildebrandshuse, som blev bygget efter branden i 1728, kunne udadtil fremstå som enfamiliehuse på trods af, at de indeholdt flere lejligheder. Men de nye borgerhuse, som blev opført i slutningen af 1700-tallet, var derimod store nyklassicistiske ejendomme, som også udadtil gav indtrykket af en ejendom, som husede flere lejligheder. Det gjorde sig også gældende for de nye huse i Kronprinsensgade.

Klassicismens gennembrud i Danmark

Som mange af tidens andre store bygmestre var Boye Junge inspireret af arkitekten C. F. Harsdorffs klassicisme. C. F. Harsdorff var elev hos den franske arkitekt N. H. Jardin, og de to kom sammen til at stå for klassicismens gennembrud i Danmark. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Der er ingen tvivl om, at der er en inspiration fra Harsdorff at spore i Boye Junges ejendomme i Kronprinsensgade, dog med facader med en mere enkel udformning.

Sally og Jacob Hertz, sønner af Kgl. Hofjuveler Peter Hertz, som havde forretning på hjørnet af Kronprinsensgade og Købmagergade, oprettede i 1875 en sølvvarefabrik i Kronprinsensgade 6. Her havde de tidligere arbejdet sammen med sølvsmed J. C. Boas, men overtog nu værkstedet for at ombygge det til en moderne fabrik. Kronprinsensgade 6 var i 1836 blevet forhøjet med en etage og i 1897 blev kælder og første etage ombygget, så ejendommen kunne indeholde endnu en etage.

Juveler i gaden

I 1893 købte brødrene Hertz i fællesskab også ejendommen Kronprinsensgade 4. Og det var ikke første gang nogen fandt på at forbinde denne ejendom med juveler. Nogle år tidligere i 1815 havde ejendommens ejere været brødrene Meyer Levy og Marcus Levy, som sammen ejede en juvelerforretning.

I årene frem til 1893, hvor Hertz overtog ejendommen, havde den haft mange forskellige ejere og lejere. Ejendommen husede bl.a. professor i filologi og senere politiker J.N. Madvig, maleren Johan Sabroe og bogbindermester Martin B. Siersted.

Kronprinsensgade er kvarterets yngste gade, og dens ejendomme er de samme, som blev opført, da gaden blev anlagt. Derfor ser Kronprinsensgade mere eller mindre sådan ud, som Kronprinsensgade altid har set ud. Det er stadig det ensartede klassicistiske udtryk, som skaber gadens karakter, og derudover har gaden gennem tiden udviklet sig til en af Københavns mest attraktive handelsgader

Ejendomshistorier

Jeudans ejendomme i København

Kunne du tænke dig at blive klogere på historien bag nogle af Københavns ejendomme?

Læs historierne

Ejendomme

Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?

Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.

Søg efter lejemål