Kompagnistræde er ikke bare en af Københavns hyggeligste gader, den er også en af de ældste. I middelalderen var Kompagnistræde og Læderstræde en lang gade ved navn Læderstræde, som løb langs med havnen. Frem til midten af 1300-tallet lå strandlinjen helt oppe ved det område, hvor de to gader ligger. Derfor måtte gadens beboerne dengang bygge diger, for ikke at få vand ind i husene. Kompagnistræde og Læderstræde, som tilsammen bliver kaldt for ”Strædet”, er heldigvis tørt i dag – ellers havde det nok heller ikke været en af Københavneres foretrukne gader.
Kierkegaards sekretær
I dag er Israel Levin nok ikke et navn, som vækker genklang i særlig manges øre. Han var filolog og litterat og boede i ejendommen Kompagnistræde 41 i årene 1845-1846 – og så havde han en særlig relation til forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaard.
Kierkegaard og Levin
Levin arbejdede i en periode som en form for sekretær for Kierkegaard, og hjalp ham i den forbindelse bl.a. med tilblivelsen af værket Stadier på Livets Vei, som udkom i 1845. ”Der var Tider, da jeg var hos ham otte Timer om Dagen, engang spiste jeg hos ham hver Dag i 5 Uger”, sådan har Levin senere berettet om denne tid.
Det Danske Kompagni
I sin tid har gården nok tilført området en særlig lydside, da Det danske Kompagni brugte gårdens have til at skyde lerduer.
Kompagnistræde har sit navn efter købmandsgildet Det Danske Kompagnis gård. Det Danske Kompagnis gård blev bygget i 1440’erne og har formentlig ligget omkring det nuværende nr. 14-16. Det Danske Kompagni var et lav, som blev dannet af danske købmænd i København som et modstykke til de tyske købmænds Tyske Kompagni. Gården brændte til dels i 1728 og forsvandt helt ved branden i 1795 sammen med store dele af resten af Kompagnistræde. I sin tid har gården nok tilført området en særlig lydside, da Det danske Kompagni brugte gårdens have til at skyde lerduer. I dag bliver der ikke skudt lerduer i gaden. Til gengæld tilbyder Strædet et attraktivt cafe- og butiksliv og udgør sammen med Farvergade et parallelt forløb med Strøget, og er derfor en alternativ rute fra Vester Voldgade til Højbro Plads.
Fra bindingsværk til grundmur
Ejendommen Kompagnistræde 41 blev formentlig opført omkring år 1700 som et bindingsværkshus i to etager - sådan som så mange andre af byens huse så ud på dette tidspunkt. Som en følge af Københavns brande i 1728 og 1795 blev udviklingen op gennem 1700-tallet et skift fra forhuse i bindingsværk til forhuse i grundmur. Dette gjorde sig også gældende for Kompagnistræde 41, hvor både for- og bagsiden blev grundmuret i første halvdel af 1700-tallet. Det præcise årstal for denne renovering kendes ikke, men det er selvfølgelig højst sandsynligt, at det har været i forbindelse med genopbygningen efter branden i 1728. Kompagnistræde 41 ligger dog lige på grænsen af det brandramte område, så om og i hvilken grad ejendommen er blevet udsat for brandens hærgen, er uvist.
https://www.kbh.dk/blogs/historien-bag-de-gamle-gader-i-indre-saadan-har-de-latrinaere-straeder-faaet-deres-navn
http://www.hovedstadshistorie.dk/indre-by/kompagnistraede/
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972. (s. 105).
http://www5.kb.dk/da/nb/tema/litteratur/sk-mss/samtidige/2forfatterskab/islevin.html
Kompagnistræde, ukendt årstal. Fotograf: Sophus Bengtsson, Københavns Museum
Fabricius, Hanne. Gader og mennesker i middelalderens & renæssancens København. 1, Inden for middelaldervolden
Lauring, Kåre. Byen Brænder – Den store brand i København 1728. Gyldendal.
Læs mere om vores historiske ejendomme i København
Ejendomme
Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?
Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.