Kommunehospitalet

Selvom der ikke er blevet behandlet nogen patienter på adressen i mere end 20 år, er det store bygningskompleks mellem Sortedamssøen og det gamle voldterræn, fortsat kendt som ”Kommunehospitalet”. Komplekset er med sin placering og monumentale størrelse en vigtig del af fortællingen om Københavns udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet.

Et nyt hospital – med plads, lys og luft

Koleraepidemien i 1853 kostede et utal af døde i København, og epidemien udstillede de store mangler i byens sundhedsvæsen. Der var simpelthen manglende kapacitet på byens to hospitaler, Almindelig Hospital i Amaliegade og Frederiks Hospital i Bredgade.

Efter at kommissionen havde besluttet, at der skulle bygges et helt nyt hospital, var det blot placeringen, som voldte problemer. Inden for byens volde var der ikke plads, og derfor blev det besluttet, at det nye hospital skulle bygges på det såkaldte demarkationsterræn, som i netop disse år blev opgivet som militært område. Kommunehospitalet blev opført i perioden 1859-1863 som et af de første permanente byggerier uden for Københavns volde.  

Et stort og moderne hospital

D. 19. september 1863 blev hospitalet taget i brug. Hospitalet havde ved åbningen plads til ca. 850 patienter og vakte i den grad opsigt på grund af sin størrelse. Det var for den tid et topmoderne hospital med plads omkring sig og adgang til frisk luft.

Byzantinsk inspiration

Det var arkitekt og kongelig bygningsinspektør Christian Hansen, der tegnede det omfattende bygningskompleks. Christian Hansen havde erfaringer fra Grækenland, hvor han havde arbejdet for den græske kong Georg, der oprindeligt var prins af Danmark. Hospitalet er opført i en historicistisk, byzantinsk inspireret stil med stribet murværk og rundbuede vinduer. Kompleksets udtryk er desuden karakteriseret ved den centralt placerede kobberbeklædte kuppel over facadens midterste fremspring, hvor hospitalets kirkesal oprindeligt lå.  Nedenunder lå operationsstuen, som fik lys fra de meget store vinduer.

Foruden det sammenhængende hovedanlæg opførte Christian Hansen en række fritliggende bygninger med forskellige funktioner, der var tilknyttet hospitalet. Mod Bartholinsgade et kapel, umiddelbart nord for det H-formede anlæg et maskinhus og en vaskeribygning. Ud mod søerne i anlæggets midterakse blev der opført en staldbygning, flankeret af to fritliggende, isolerede pavilloner, beregnet til hhv. sindslidende og patienter med smitsomme sygdomme.

Hospitalet var i struktur og indre plan påvirket af det dengang nyeste europæiske hospitalsbyggeri. Hospitalet er spejlet omkring en midterakse med et klart bygnings- og funktionshierarkisk mønster, og der er en konstant vekselvirkning mellem enkle geometriske bygningsvolumener og grønne gårdarealer.

Fra hospital til universitet

Igennem tiden blev der foretaget mange ombygninger og omstruktureringer på hospitalet. I 1995 blev hospitalet lagt ind under Hovedstadens Sygehusfælleskab, og i 1999 blev Kommunehospitalet lukket som hospital og bygningerne sat til salg. Efter at bygningerne var sat til salg, blev der rejst en fredningssag, som endte med en udvidelse af den oprindelige fredning fra 1959. I 2004 blev komplekset købt af Jeudan, og siden 2005 har Københavns Universitets Center for Sundhed og Samfund lejet størstedelen af bygningerne.

Ejendomshistorier

Jeudans ejendomme i København

Kunne du tænke dig at blive klogere på historien bag nogle af Københavns ejendomme?

Læs historierne

Ejendomme

Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?

Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.

Søg efter lejemål