Bygningen blev opført i 1868 som beboelsesejendom i 5 etager. På dette tidspunkt var der gang i byggeriet i København og i særdeleshed her på Gammelholm. Området havde hidtil været hjemsted for flådens orlogsværft, men da de sidste af flådens aktiviteter flyttede til Nyholm (det nuværende Holmen) i 1859, begyndte anlæggelsen af en ny bydel. På Gammelholm blev der opført mere end 100 ejendomme i 1860’erne og 1870’erne. De nye ejendomme på Gammelholm var attraktive boliger og her var mange på fem værelser eller derover.
Café Dragør
Havnegade 21 blev fra start af indrettet med restaurant og butik i gadeplan. Det var også en del af det nye mondæne byliv på Gammelholm. I 1930 åbnede Café Dragør, som i mange år blev drevet af restauratrice Nielsine Petersen. Caféen endte med at holde til i Havnegade 21 i mere end 30 år.
Det kendetegnende ved historicismen var, at man gjorde brug af træk fra forskellige historiske stilarter
I den periode hvor Gammelholm blev bebygget var historicismen den dominerende stilretning. Det kendetegnende ved historicismen var, at man gjorde brug af træk fra forskellige historiske stilarter. Hidtil havde man i en periode som udgangspunkt haft én stil. Med de historicistiske bygninger blev nye byggeteknikker også introduceret. Facaden blev bygget over et jernskelet og derefter kunne man så påsætte elementer fra den ønskede stilart. Havnegade 21 er et eksempel på en af de mere nedtonede historicistiske bygninger – den er dekorativ uden at være storslået.
Bygningens kuppel
Da Havnegade 21 blev opført i 1868, var det uden den karakteristiske kuppel på hjørnet. I 1920’erne blev tagprofilet og hjørnets afslutning ændret markant og fik et udtryk, som er tættere på det, vi kender i dag. Bygningen er nemlig løbende blevet ombygget, så også hjørnets udtryk har ændret sig siden da. De runde koøjevinduer er bl.a. en senere tilføjelse.
I 1994 blev der foretaget en gennembrydning til nr. 23, og der blev i den forbindelse også etableret en trappe. Det gælder for samtlige bygninger Havnegade 21-27, at der gennem tiden har været forbindelser på tværs. Forbindelsen mellem de fire bygninger er ved Jeudans restaurering blevet endnu tydeligere. Den restaurering, som Jeudan har fået foretaget af Elgaard arkitekter, har skabt en ny sammenhæng på tværs af husnumrene og dermed en større fleksibilitet i lejemålene. Bygningernes historiske og arkitektoniske forbundethed er med restaureringen blevet understreget.
Kristensen, Sten Thorup. (2019, 7. februar). Direktorat flyttede ud - fredede ejendomme får nyt liv. Berlingske, Ejendomme. https://www.berlingske.dk/ejendomme/direktorat-flyttede-ud-fredede-ejendomme-faar-nyt-liv
Tolstrup, Mia. (2021). Bevaring og business case går hånd i hånd. Historiske Huse, (10), s. 28-21
Havnegade. Indenforvoldene.dk. Lokaliseret d. 16. maj 2022 på http://www.indenforvoldene.dk/havnegade
Havnegade. Kend København. Lokaliseret d. 16. maj 2022 på http://www.hovedstadshistorie.dk/gammelholm-2/gammelholm/havnegade/
Havnegade: Byrum. Dansk Arkitektur Center. Lokaliseret d. 18. maj 2022 på https://dac.dk/viden/arkitektur/havnegade/
Hegelund, Anders. & Hegelund, Lars. (1986). Gammelholm fornyes. SBS; Sanerings- og Byfornyelsesselskabet af 1970.
Haugsted, Ida. (2004). Nye Tider: Historicisme i København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Havnegade, ukendt årstal. Fotograf: Fritz Theodor Benzen, Københavns Museum
Læs om flere unikke arkitektoniske detaljer
Ejendomme
Hvilken historie skal du eller din virksomhed bygge videre på?
Find dit drømmekontor, butikslejemål eller nye hjem hos os. Udfyld dine søgekriterier og find dit næste lejemål. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde dit næste lejemål.