Gå til hovedindhold

Ofelia Plads

EM 2021 fanzone på Ofelia Plads

I sommeren 2021 kom EM i fodbold til Ofelia Plads! Den gamle Kvæsthusmole ved Københavns Havn blev nemlig omdannet til en stor fan- og eventzone under hele sommerens EM-slutrunde.

ofelia plads til em 2021

Pladsen dannede de perfekte rammer om både op- og nedture i sommerens kampe. Med udsigt til himmel, havn og rød-hvide farver, kunne fans komme forbi til en familievenlig fodboldfest på Ofelia Plads med madboder, barer, badezone og aktiviteter for alle aldersgrupper. Udover de mange aktiviteter, kunne man selvfølgelig se alle Danmarks kampe på storskærm og et bredt udvalg af slutrundens andre kampe. Fanzonen på Ofelia Plads blev skabt i samarbejde mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Foreningen Ofelia Plads, som drives af Det Kongelige Teater og Jeudan.

Klassisk på kyssetrappen, mens bolden lå stille

Som alternativ til de hæsblæsende slutrundekampe bød Ofelia Plads også på gratiskoncerter under åben himmel. Det altid velbesøgte “Klassisk på Kyssetrappen” spillede nemlig havnebassinet op hver torsdag aften, og i sommeren 2021 kunne man bl.a. opleve: OfeliaKvartetten, Københavns Messingkvintet og Soleima x LiveStrings.

Uforglemmelige oplevelser i enestående omgivelser

Ofelia Plads kan forvandles til alt fra koncertsal, udstillingsrum og dansearena til urban lounge, gourmetmekka og spektakulære kommercielle events. Og den er også oplagt, hvis man ønsker sig en stille gåtur omkranset af byens pulserende liv.

Pladsen drives af Foreningen Ofelia Plads, som består af Det Kgl. Teater og Jeudan. Vi har et fælles ønske om at skabe uforglemmelige oplevelser i enestående omgivelser. Og foreningens primære formål er, at fremme og understøtte bylivet gennem aktiviteter, drift og udvikling på pladsen.

Er du interesseret i at leje Ofelia Plads til et privat arrangement, er du velkommen til at kontakte Foreningen Ofelia Plads. Vi glæder os til at høre fra jer.

bil kører op fra jeudans parkeringshus på sankt annæ plads

Parkering

Brug for en plads til din bil?

Kommer du til Ofelia Plads i bil, har du mulighed for at parkere i Jeudans parkeringsanlæg under pladsen.

Vi gør rent, som vi passer ejendomme. Ordentligt.

Som en af pladsens stiftere og driftsansvarlige, er Jeudan ansvarlig for renhold og service af de 13.000 kvadratmeter på Ofelia Plads. Uanset om der fodboldfest, firmafest eller store koncerter. Hver eneste dag er Jeudan Rengøring med til at sikre en ren og indbydende Ofelia Plads, og vi tilbyder også kontor- og erhvervsrengøring i hele København. Læs mere om Jeudans kontor- og erhvervsrengøring i København, og ring endelig til os på 7010 6070, hvis du vil høre mere.