Vi sætter strøm til København
Det første af slagsen så dagens lys i 1910. Siden er det blevet en del af bybilledet, særligt i Nordeuropa, hvor lys er en mangelvare i vintermånederne. Det handler om de svungne neonrør, der danner bogstaver og logoer på byens facader og samtidig skaber stemning med deres lysreflektioner på bygninger, fortove og i vandpytter.
I København blev de første rør sat op i 1925 på den nye strøgbiograf Alexandra Teateret i Nygade, siden bredte den farverige tendens sig til resten af hovedstaden. For eksempel chokoladefrøerne, der i årevis hoppede rundt om Toms tårn på Vibenshus Runddel, Gajol-reklamen, der hele året fortæller, at det danske vejr er Gajol-vejr og den postkasserøde BOSCH-reklame ved Kødbyen. Og ikke mindst Irmahønen ved Dronning Louises bro, der har lagt millioner af neon-æg, siden den blev sat op i 1953.
”Man kan godt sige, at 1950’erne og 60’erne var neonskiltenes klassiske periode. Men de er kommet tilbage for fuld kraft. De er blevet et cafe-sprog, de har fundet vej til mange hjem og bliver også brugt til at skabe kunstværker,” fortæller Stefan Outzen, som er forfatter til bogen ’Neon’, der fortæller neonskiltenes historie i det københavnske bybillede.
Man kan godt sige, at 1950’erne og 60’erne var neonskiltenes klassiske periode. Men de er kommet tilbage for fuld kraft.
Neonskilte i nyt lys
Han nævner, at særligt ungdomskulturen har set lyset i neon. Det afspejler sig for eksempel i TV2 Zulus reklame ved Langebro, der som en hyldest til Irmahønen med tilfældige intervaller skifter ’tv’ ud med ’æg’, så der står ’Fordi vi elsker æg’.
”I øvrigt er der nærmest oprørstilstande, hvis Irmahønen ikke lyser i to dage,” tilføjer forfatteren.
Og nu er der kommet endnu mere lys over København. Jeudan har sat strøm til et over fire meter højt og 15 meter bredt neonskilt på hjørnet af Nørregade ved Nørreport station. Det viser i byens karakteristiske skyline med blandt andet Marmorkirken, Rådhustårnet og tårnet på Vor Frelsers Kirke.
”At sætte et neonskilt op i dag, læner sig godt op mod Københavns historie, og neonlys peger både fremad og tilbage i tiden. Det er en måde at genskabe gamle dage på en ny måde,” siger Stefan Outzen og kalder skiltet både moderne og klassisk.
Helt i tråd med budskabet.
I øvrigt er der nærmest oprørstilstande, hvis Irmahønen ikke lyser i to dage
Sådan producerer man neonrør
Neonlys opstår ved, at man sætter elektrisk spænding til ædelgasser i et glasrør. Ren neon giver rød stråling, men andre farver kan bringes frem ved at bruge farvet glas eller ved at tilsætte andre luftarter.
Historien om udvalgte neonskilte i København
1925: Det første neonskilte opsættes ved Alexandra Teatret i Nygade.
1928: Carlsberg Obelisken - i folkemunde også kaldet "Bryggerens Røde Næse" opføres.
1936: Irmahønen monteres ved Dronning Louises Bro og Sortedams Sø. Det er dog først i 1953 at den begynder at ligge æg.
1960'erne: Det ikoniske Bosch-skilt i Kødbyen monteres. Årtiet igennem opsættes flere af disse neonskilte i København, men der er i dag kun dette ene tilbage.
1965: Toms-frøerne ser dagens lys på tårnet af Galle & Jessens fabrik ved Vibenshus Runddel på Østerbro.
1969: Gajol-manden opsættes som nabo til Toms-frøerne på Østerbro. I 1999 flyttes han videre til Vesterbro.
2002: Zulu-skiltet lyser for første gang op ved Langebro mellem København og Amager
2019: Jeudan opsætter neonskilt på hjørnet af Nørregade ved Nørreport Station
