Hos Jeudan er der højt til loftet og kort til naboen. Med mere end 200 ejendomme er vi Danmarks største børsnoterede service- og ejendomsvirksomhed. Dét forpligter. Forpligter os til at møde verden med respekt og at gøre tingene ordentligt.
“Selvfølgelig”, fristes du måske til at sige. Men det er ikke nogen selvfølge. Vi synes faktisk, at det med ordentligheden er lidt en mangelvare rundt omkring.
Vi vil gerne stå på mål for vores kerneværdier: Ordentlighed, ansvarlighed og tilgængelighed. I vores daglige virke står vi med noget meget værdifuldt mellem hænderne. Ikke kun mursten, stuk og sildebensparket, men trivsel, tryghed og livskvalitet. Det er store sager. Derfor gør vi os umage hver eneste dag.
Ordentlighed er ikke noget, man bare siger, man har. Det er noget, der forpligter. Fra kælder til kvist. Fra baggård til forhus. Fra håndværker til funktionær. Og vi har gjort det i mere end 125 år.
Jeudans kundeløfte
Vi vil møde vores kunder, som vi selv gerne vil mødes. Vi gør det, vi siger, og vi siger det, vi gør. Vi vil skabe overblik, se muligheder og løse udfordringer for vores kunder. I et tæt samarbejde, bygget på tillid og dialog.
Vi vil være til stede, når der er brug for os.
Jeudans investorløfte
Som Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed vil vi tilbyde en robust og ansvarlig investeringsmulighed for vores investorer. Vores strategi er langsigtet og bæredygtig, ligesom vores relationer.
Jeudans samfundsløfte
Vi ønsker at bevare byens historie, styrke dens nutid og sikre dens fremtid. Med respekt for historie, materialer og æstetik, vil vi bidrage til byens bevarelse og forskønnelse. Og vi vil deltage aktivt i at skabe nye oplevelser og flotte omgivelser i vores fælles hovedstad
Jeudans medarbejderløfte
Vi er holdspillere med respekt for hinandens tid, opgaver og faglighed. Alle er lige vigtige. Med alle kompetencer samlet under ét tag, vil vi skabe et trygt, stabilt og spændende arbejdsmiljø, som medarbejderne kan være stolte af at være en del af. Vi vil prioritere udvikling og muligheder for den enkeltes faglighed, mål og drømme.
Vi rykker endnu tættere på vores kunder
I en tid hvor flere aktører i ejendoms- og servicebranchen vælger at outsource store dele af deres kundedialog, er den hos os kun rykket tættere på. I 2021 åbnede vi et showroom i Bredgade 45 i København K med det primære formål at styrke dialogen med nye og eksisterende kunder om alt fra indretning, flytning, kulturarv og design til nye teknologier, klima og bæredygtige løsninger.
Ordentlighed er ikke noget, man bare siger, man har. Det er noget, der forpligter. Fra kælder til kvist. Fra baggård til forhus. Fra håndværker til funktionær. Og vi har gjort det i mere end 120 år.
Om Jeudan
Ejerskab & fonde
Hvert år ruller der mere end 400 mio. kroner i fælleskassen som følge af Jeudans aktiviteter. Dem betaler vi gerne. Det er dét en virksomhed af vores størrelse skal bidrage med. Derudover er vi ejet af to af landets mest traditionsrige og generøse holdingselskaber, som begge har store velgørende fonde, der støtter en lang række gode formål over hele landet.